dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Danmark solgte Stinger-missiler: Nu er i de i Ukraine

KORT NYT24. FEB 2022 15.21

I 2017 solgte Danmark nogle luftværnsmissiler af typen Stinger til Letland. For nylig har Letland sendt missilerne videre til Ukraine, hvor de i dag er hænderne på de ukrainske styrker, der forsvarer sig mod en russisk invasion. Det lettiske forsvarsministerium bekræfter over for både DR og Frihedsbrevet, at det har sendt missilerne, som Letland købte af Danmark, til Ukraine.

Ifølge DR er der tale om missiler fra samme parti, som det danske forsvar tidligere har afvist at sende til Ukraine, fordi de ifølge det danske forsvar er "forældet". Det lettiske forsvarsministerium oplyser dog, at missilerne under en militærøvelse i juni 2021 fungerede fint. Derfor er de for nylig blevet sendt til Ukraine. - Fuglene fra Letland er landet! Den mest vægtige gav er Stingerne. Tak til vores tætte venner og partnere. Og selvfølgelig tak til Artis Pabrisk (Letlands forsvarsminister, red.), skrev han i et opslag på Twitter onsdag.

Tidligere har det danske forsvar besluttet ikke at sende samme type missiler til Ukraine. Stinger-missilerne er et amerikanskproduceret jord-til-luft missil. Med forsvarsforliget for 2010 til 2014 blev Hærens luftværnskapacitet fjernet. Dermed skulle Danmark ikke bruge Stinger-missilerne mere. Ifølge DR er der omkring 400 Stinger-missiler tilbage på lager i Danmark.


Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.