dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Aller Media vinder nyt public service-udbud til børn
Som led i medieaftalen 2023-2026 blev det aftalt, at der skal etableres et public service-lydunivers rettet mod børn og unge. (Arkivfoto). - Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Aller Media vinder nyt public service-udbud til børn

Der følger 66 millioner kroner med i tilskud til public service-lyduniverset til mediekoncernen Aller Media.  
31. MAJ 2024 15.03

Vinderen af et nyt public service-produkt for børn og unge er udpeget. Aller Media har vundet udbuddet af et public service-lydunivers for børn i alderen 3-13 år. Det oplyser Slots- og Kulturstyrelsen i en pressemeddelelse.

Lyduniverset forventes at gå i luften i slutningen af 2024, og tilladelsen vil løbe til og med 2026. Det samlede tilskud for hele tilladelsesperioden udgør 66 mio. kr.

- Radio- og tv-nævnet har valgt den ansøger, som, nævnet vurderer, bedst kan gennemføre det lydunivers, der er besluttet i Medieaftalen, og som, vi tror, vil kunne få lyduniverset ud at leve blandt børn og unge, siger nævnets formand. Aller Media har budt ind med et koncept, der er gennemarbejdet, inddragende og inkluderende, Søren Sandfeld Jakobsen, i pressemeddelelsen.

Som led i medieaftalen 2023-2026 blev det aftalt, at der skal etableres et public service-lydunivers rettet mod børn og unge. I lyduniverset skal der stilles 20 timers programindhold til rådighed hver uge.

Fire bød ind på opgaven

Derudover skal lyduniverset indeholde originalt og relevant indhold, der omfatter nyheder og programmer i kategorier som samfund, kultur, drama, underholdning, viden og musik. Indholdet skal stilles til rådighed for brugerne via en app og en hjemmeside. På Allers egen platform skal lydindholdet være gratis og uden reklamer.

Ved ansøgningsfristen 18. marts tidligere i år havde Radio- og tv-nævnet modtaget fire ansøgninger. Aller Media vandt udbuddet med lyduniverset, der har fået titlen ''HULiGENNEM''. De vandt foran de tre øvrige ansøgere, som var Bundesen Management, Munck Studios København og Golittle.

Aller Media er en mediekoncern, der blandt andet udgiver Billed-Bladet, Femina og Se og Hør.


/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.