Aarhus Kommune vil de kommende år investere tre mio. kr. årligt i at reducere afhængigheden af Microsofts programmer som Word, Outlook og Teams. Målet er, at en fjerdedel af kommunens kontorpakker inden 2030 skal være baseret på open source-løsninger. Det skriver Din Avis Aarhus.
Chef for Fælles IT og Digitalisering i Aarhus Kommune, Lone Juric Sørensen, fortæller, at projektet fortsat befinder sig i en tidlig fase, hvor kommunen undersøger, hvilke dele af infrastrukturen der kan erstattes internt, og hvad der kræver nye leverandører. Institutleder og professor ved Institut for Datalogi på Aarhus Universitet, Kaj Grønbæk, forstår ønsket om digital uafhængighed, men mener, at projektet kan blive langt dyrere end forventet.
- Jeg synes, at tre mio. kr. årligt lyder som en lille investering. Jeg tror hurtigt, at det bliver spist i form af arbejdskraft, som man skal bruge til omlægningen og til at dække de ekstra udgifter, der vil være, når en masse mennesker skal bruge nye systemer, siger Kaj Grønbæk, der er professor og institutleder ved Institut for Datalogi på Aarhus Universitet.
Han vurderer, at de afsatte midler næppe rækker langt, da overgangen til open source både kræver egenudvikling, integration mellem mange forskellige systemer og oplæring af medarbejdere. Aarhus Kommune bruger i dag omkring 42 mio. kr. årligt på Microsoft Office-pakken.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.












