Bornholmsk beredskabsaftale fortsætter uden udbud
BORNHOLM: Bornholms Regionskommune og Beredskabsstyrelsen Bornholm har nu indgået en aftale om et nyt tværoffentligt samarbejde omkring det kommunale redningsberedskabs operative opgaver i slukningsdistrikt Allinge gældende fra den 1. maj 2019.
Såden lyder det fra regionskommunen om aftalen, der afløser den nuværende samarbejdsaftale, som udløber med udgangen af april måned. Det fremgår, at 'aftalen fremstår som et egentligt professionelt samarbejde i mellem de to parter, og hvor parterne hver især bidrager til opgavens løsning. Aftalen gælder indtil en af parterne opsiger den'.
Ifølge Beredskabsinfo er der gode grunde til, at det udtrykkes så præcist, fordi det vil være ulovligt at indgå en almindelig brandslukningsaftale uden udbud, men hvis parterne kan sige, at der er tale om et samarbejde, bliver kontrakten lovlig.
Nu har Kammeradvokaten imidlertid vurderet mulighederne for at videreføre ordningen, og konklusionen er, at et udbud ikke kan undgås, hvis der er tale om en brandslukningsaftale. Men hvis brandslukningen i stedet kan betegnes som et samarbejde, vil parterne kunne indgå en ny aftale.
Ifølge Beredskabsinfo er forskellen på den gamle og den nye aftale, at regionskommunen nu stiller brandstationen til rådighed for Beredskabsstyrelsen frem for at udleje den, og at prisen for den samlede ydelse baseres på langsigtede gennemsnitsomkostninger. Desuden skal regionskommunen fremover varetage indsatslederfunktionen, hvor Beredskabsstyrelsen i dag stiller indsatsledere til rådighed.
Beredskabsstyrelsen Bornholm vil derfor fortsat varetage brandsluknings- og redningsopgaver på hele Nordbornholm samt de såkaldte højderedningsopgaver på hele Bornholm.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.