dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Vejle-bydel skal udvikles i åben proces mellem tre vinderteams
Foto: Vejle Kommune

Vejle-bydel skal udvikles i åben proces mellem tre vinderteams

Ny Rosborg: Nedlagt losseplads skal blive til resilient bydel med omkring 3.000 boliger
26. NOV 2018 8.56

VEJLE: Hvordan omdanner man en nedlagt losseplads på kanten af Vejle og Vejle Ådal til en helt ny bydel - Ny Rosborg - med goder rammer for fremtidens måde at leve på? Hvordan skaber man en helt ny resilient, mangfoldig og grøn bydel, når man pludselig får chancen for at begynde næsten helt forfra?         

Det er den byplanopgave, Vejle Kommune nu har prækvalificeret tre teams til at tage sig af i en proces, hvor de i samarbejde med både kommunen og med hinanden skal dele viden, reflektere, diskutere og skabe løsninger sammen. De skal blandt andet deltage i en række fælles sparringsmøder og workshops for at sikre udveksling og udnyttelse af ideer, oplyser kommunen.

Cirka 3.000 boliger og omkring 80 ha. tæt på Midtbyen, Vejles uddannelsesstrøg og masser af natur. Ankomstporten til Vejle, når man kommer fra vest. Det er den ramme, de tre teams har at lege med.

- Hvordan kan vi i den nye bydel bruge vandet som en ressource i stedet for, at det bliver et problem? Hvordan tænker vi i genbrug, og hvordan bevæger vi os rundt i fremtidens byer? Og kan vi skabe en modtrend til den stigende ensomhed ved at tænke i nye måder at bo på og alternative fællesskaber? Sådan lød opgaven, som de tre teams nu skal gå videre med.

Vejle er medlem af 100 Resilient Cities, hvor byer over hele verden som blandt andre Los Angeles, Rotterdam, Rio de Janeiro og Sydney skal skabe mere resiliente byer. De 100 byer skal dele deres viden om at løse fremtidens udfordringer. Her kan erfaringerne fra Ny Rosborg forhåbentlig blive et godt bud.

De tre prækvalificerede teams er Adept ApS, Arkitema A/S og Møller og Grønborg A/S.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.