Eksperimenterende institution blev Årets Dagtilbud 2018
HELSINGØR: Vuggestuen og Børnehaven Nyrup i Helsingør Kommune modtager prisen som Årets Dagtilbud for inspirerende og unikke pædagogiske læringsmiljøer, oplyser Socialstyrelsen. Dannelse, børneperspektiv og eksperimenterende fællesskaber er i fokus, og digitale redskaber inddrages meningsfuldt.
Institutionen har blandt andet fundet en god balance mellem ’at planlægge’ og ’at gribe børnenes opdagethed’ i hverdagens aktiviteter. Under et besøg blev fagudvalget vist rundt i en række læringsmiljøer, der 'interagerede med kreative og deltagende børn i alderen 0-6 år'. Til at udfolde emnet om universets stjerner, planeter og måner blev tablets, smartphones, digitalkameraer og webcam brugt i mange af aktiviteterne.
Også Daginstitutionen Filosoffen i Holstebro og Dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune var med i slutspurten til prisen. Fagudvalget for Årets Dagtilbud 2018 består af repræsentanter udpeget af FOA, BUPL, KL, Børne- og Kulturchefforeningen (BKF), Forældrenes Landsforening (FOLA) og Danske Professionshøjskoler samt praktikere fra dagtilbudsområdet.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.