dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Aarhus Kommune har millioner i skattely-firmaer

Aarhus Kommune vil være skattely-fri kommune, men har aktier for millioner i Apple, Goldman Sachs, Nike og en række andre selskaber, som er sat i forbindelse med brug af skattely

AARHUS: Mens et flertal i byrådet netop har besluttet, at Aarhus Kommune skal være såkaldt skattely-fri kommune, har kommunen et tocifret millionbeløb investeret i aktier i en række selskaber, der er blevet kritiseret for at benytte sig af skattely.

Sidste uge vedtog Aarhus Kommune at underskrive et såkaldt charter fra organisationen Oxfam IBIS, hvor kommunen forpligter sig til at 'tilvælge virksomheder, der udviser en ansvarlig skatteadfærd.' Derudover vedtog byrådet en række initiativer for 'aktivt at arbejde med at blive skattely-fri kommune'.

En aktindsigt i kommunens aktiebeholdning, som Radio24syv har fået, viser, at Aarhus Kommune samlet ejer aktier for et tocifret millionbeløb i eksempelvis Apple, investeringsbanken Goldman Sachs, Nike og Googles moderselskab Alphabet – selskaber, der er blevet sat i forbindelse med skattely.

I alt har Aarhus Kommune aktier og obligationer for to mia. kr.

'Fællestrækkene for selskaberne her er, at man typisk har et stort salg af varer eller ydelser i Europa eller Danmark, men overskuddet bogføres eksempelvis i Holland, Irland eller Luxemburg, hvor man har et europæisk hovedsæde. Derfra føres en stor del af overskuddet ofte til hovedkvarteret i for eksempel USA eller til små østater som Bermuda, der har været betegnet som skattely,' forklarer Rasmus Corlin, ph.d. og specialist i international skattepolitik og understreger, at den slags skatteplanlægning som udgangspunkt er lovlig.

Investeringerne op igen
- Nogle af de her selskaber stikker i øjnene, og der mener vi, at hvis man vil være skattely-fri kommune, så skal Aarhus Kommune bede de forvaltere, der køber aktier for kommunen om at indlede en øjeblikkelig og kritisk dialog med de her selskaber – og virker det ikke, så skal man sælge dem, siger Steffen Gøth, der graver i selskabers skatteforhold for Oxfam IBIS.

- Det er svært at blive skattely-fri kommune, hvis man har aktier i selskaber, der benytter sig af skattely. Både lovligt og ulovligt. Derfor vil jeg nu tage sagen op i vores økonomiudvalg for at drøfte, om vi skal sælge aktier eller igennem vores aktieforvaltere lægge yderligere pres på de selskaber, der ikke har en god skatteadfærd, siger Anders Winnerskjold, der er politisk ordfører fra Socialdemokratiet.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.