Seas-NVE retter op på intern favorisering
Landets største kundeejede energiskab Seas-NVE er nu ved at rydde op i en udbudssag, efter det i foråret kom frem, at selskabet via datterselskabet Cerius hyrede sig selv til at udføre tilskudberettigede energibesparende tiltag hos privat- og erhvervskunder.
På sin hjemmeside skriver Cerius nu, at der pt. ingen leverandøraftaler er angående energibesparelser:
Efter et EU-udbud indgik Cerius tidligere på året en kontakt med SEAS-NVE Strømmen A/S om indhentning af energibesparelser. Efter tildelingen af kontrakten valgte Energitilsynet at stille spørgsmålstegn ved dele af udbudsprocessen og Cerius valgte derfor efterfølgende at annullere kontrakten, og gå i dialog med Energitilsynet omkring retningslinjer for udbud af energibesparelser.
I slutningen af juni måned 2018 offentliggjorde Energitilsynet nye og tydeligere retningslinjer for netselskaberne, herunder også for udbud og markedsmæssighed i energibesparelser, og Cerius forventer derfor at have etableret en eller flere nye leverandøraftaler for energibesparelser ultimo 2018.
Ikke bare Seas-NVE
Finans skriver, at den oprindelige aftale rummede energibesparelser for 169 mio. kr. , mens det nye udbud åbner op for private aktører, der over for mediet anslår, at man derved opnår langt lavere priser. Samlet set står opgaven til at blive 25-50 mio. kr. billigere.
I maj kunne vi fortælle, at ikke bare Seas-NVE og Cerius, men også 11 andre udvalgte varme- og elforsyningsselskaber var ved at blive undersøgt af Energitilsynet på grund af konkrete mistanker om urent trav.
Altså om om de i forbindelse med den offentligt støttede energispareordning favoriserer koncern-interne firmaer, når det gælder prisaftaler.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.