dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Region Nordjylland hjemtager akutkørsel

KORT NYT31. OKT 2018 10.27

NORDJYLLAND: Regionsrådet i Nordjylland har besluttet at hjemtage driften af to akutlægebiler, fem paramedicinerbiler og to akutbiler med baser i Aalborg, Hjørring, Frederikshavn, Thisted, Brovst, Farsø, Hobro, Hals og Skagen. Det sker, efter regionen har haft driften i udbud. Et flertal i regionsrådet har nemlig efter at have set evalueringen af de indkomne tilbud på opgaven og sammenholdt disse med en internt og eksternt gennemført kontrolberegning valgt at annullere udbuddet og hjemtage opgaven til regional drift.

Opgaven har hidtil været varetaget af Falck Danmark A/S, men nu vil Nordjylland altså ligesom Hovedstaden, Syddanmark og Midtjylland have deres biler hjem. Hjemtagelsen vil ske omkring årsskiftet 2019/2020. Regional drift af de øvrige præhospitale enheder vil blandt andet give en række nye muligheder i den præhospitale organisation, fremhæver Mogens Ove Madsen (S), formand for regionens Akut- og Praksisudvalg:

- Når vi selv ansætter paramedicinere til driften af de præhospitale enheder, får vi en ny type medarbejdere ind i den Præhospitale Virksomhed og i Region Nordjyllands akutte setup. Som del af organisationen vil de kunne bidrage med deres faglighed til kvalitetsudvikling og til videreudvikling af nye tilbud på området, siger han og nævner i samme ombæring at regionens egne kontrolberegninger gør det rentabelt at hjemtage opgaven også som et stimulerende initiativ på et marked præget af monopollignende forhold.

 

rp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.