dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Randers og Realdania på vej med udbud af midtby-udviklingsplan
Foto: Peter Riisberg Jensen

Randers og Realdania på vej med udbud af midtby-udviklingsplan

Den nye bydel 'Byen til Vandet' skal realiseres, når havnen flytter ud på nye, bedre arealer sydøst for den nuværende havn

RANDERS: Randers Kommune og Realdania tager nu de første skridt mod at realisere den nye bydel 'Byen til Vandet': En udviklingsplan, der skal skabe en bæredygtige bydel - med både plads til nye boliger og erhvervsudvikling, og som samtidig kan beskytte Randers mod stormflod og havvandsstigninger, skal nemlig i udbud, oplyser kommunen.          

Byen til Vandet er byrådets vision, der skal udvikle midtbyen ved Gudenåen og Randers Fjord og kan realiseres, fordi havnen flytter ud på nye, bedre arealer sydøst for den nuværende havn. Når det sker, vil havnen etapevis efterlade store arealer, der sammen med andre ubebyggede arealer på i alt ca. 58 hektar kan anvendes til byudvikling i det, der kaldes 'den unikke flodnatur'.  

Realdania har tidligere støttet projektet i forbindelse med en scenarieundersøgelse i 2015 samt yderligere forundersøgelser. Næste fase bliver et såkaldt parallelopdrag om udviklingsplanen, som skal udarbejdes i tæt samspil med berørte aktører samt det nyligt nedsatte borgerforum. Derudover vil der blive tilknyttet et advisory board med særligt udvalgte eksperter.  

Udviklingsplanen skal finde samlede løsninger på byudvikling, stormflodsbeskyttelse, bedre forbindelser fra midtbyen til vandet mv. Planen skal tage udgangspunkt i, at de samlede udgifter dækkes af indtægter fra byggeretter.

- Byen til Vandet er visionen om at løse flere udfordringer på én gang: Trængsel på vejene, behovet for klimatilpasning samt løbende udflytning af en aktiv havn i kombination med ønsket om byudvikling, udtaler Claus Oman Jensen (V), formand for Udviklingsudvalget.

  • Fra januar til februar 2019 forventer kommunen at gennemføre prækvalifikation, udbud og valg af tre ekspertteams.
  • De tre teams skal udarbejde hvert deres bud på en udviklingsplan.
  • I foråret 2019 gennemføres parallelopdragets fase 1.
  • Efter input fra advisory board og borgerforum bedømmer dommerkomitéen de tre forslag og udvælger den bedste udviklingsplan til færdiggørelse i fase 2 over sommeren 2019.
  • Kommune forventer at kunne offentliggøre den færdige udviklingsplan i efteråret 2019.
     
     
     

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.