Danske myndigheder lader amerikanske it-giganter som Facebook og Google følge med i borgernes færden på deres hjemmesider, når de søger efter alt fra kommunale tilbud om misbrugsbehandling til dagplejetilbud.
Ifølge en undersøgelse foretaget af Ingeniøren deler 20 ud af 85 undersøgte offentlige sider oplysninger om besøget gennem alt fra ‘synes godt om’-knapper til reklame-cookies. Vel at mærke før borgerne har haft chancen for at fravælge cookies.
I foråret trådte EU’s databeskyttelsesforordning (GDPR) i kraft med stramme krav til behandling af persondata, og Catrine Søndergaard Byrne, der er persondatajurist ved Labora Legal, fastslår, at datadelingen strider mod GDPR – selv hvis borgerne gav samtykke:
- Når en offentlig hjemmeside ringer Facebook op og oplyser, at nu har den her borger besøgt siden, så mener jeg ikke, det er i samfundets interesse eller et legitimt formål. Tværtimod. Det er en klar overtrædelse af GDPR, siger hun.
Professor Thomas Hildebrandt fra Københavns Universitet kalder myndighedernes praksis uforsvarlig:
- Det er et stort problem, at myndighederne reelt ikke ved, hvor informationer om borgerne havner, og at vi som borgere ikke kan undgå at få krænket privatsfæren. Vi har ikke noget reelt valg, siger han til Ingeniøren.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.