dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
86 kommuner er blevet hacket siden 2015
- Sikkerheden er ikke god nok, når det lykkedes dem at komme ind på den ene eller den anden måde, siger Henrik Brix, it-chef i Favrskov Kommune og formand for Foreningen af Kommunale it-chefer
Foto: Foto: Silas Stein / Scanpix/Ritzau

86 kommuner er blevet hacket siden 2015

KORT NYT18. SEP 2018 9.38

Langt de fleste af landets kommuner har været udsat for et eller flere succesfulde hackerangreb, hvor hackere i flere tilfælde har fået adgang til kommunale it-systemer. Det skriver Ekstra Bladet. Siden 2015 er 86 ud af de 98 kommuner blevet hacket. Der er ifølge avisen både eksempler på store angreb med omfattende konsekvenser og mindre angreb. 

De fleste kommuner har kun været udsat for få hackerangreb, men i 23 kommuner er de offentlige computere blevet hacket mere end ti gange i perioden. I alt har der været mere end 650 hackerangreb mod kommunerne. Det er særligt de såkaldte ransomware-angreb, som ifølge Ekstra Bladet er et problem. Ved den slags angreb krypterer hackere alt indhold på computere, servere og netværk, hvorefter de kræver en løsesum for at frigive indholdet. I 59 kommuner har hackere ramt med et ransomware-angreb.

Selvom de offentlige it-systemer indeholder store mængder data om borgernes cpr-numre, lægeudredninger og personfølsomme oplysninger, oplyser alle kommuner, at ingen hackere har fået adgang til personfølsomme oplysninger.

thb

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.