dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Data om planter og dyr får egen portal på nettet

Danmarks Artsportal skal være klar i 2020 - finanslovens midler suppleres af to private fonde
5. SEP 2018 10.24

Snart kan naturinteresserede gå på en portal på nettet og få et overblik over planter og dyr i den danske natur. Danmarks Artsportal skal udvikles af Statens Naturhistoriske Museum og Miljøstyrelsen og skal samle offentlige og private data om de danske arter. Det oplyser Miljø- og Fødevareministeriet om portalen, der skal åbne i 2020.

- Det er et projekt, som mange museer og forskere har ønsket sig gennem de sidste 20 år, så det er en stor glæde, at vi nu kan komme i gang med artsportalen og skabe et unikt datagrundlag om arterne i Danmark, siger professor Peter C. Kjærgaard fra Statens Naturhistoriske Museum i meddelelsen.

Ifølge professoren kan portalen give et stærkt vidensgrundlag for, hvordan de forskellige arter lever og trives her i landet.

Der er afsat 6 mio. kr. til portalen på finansloven. Derudover skal den finansieres med 6 mio. kr. fra 15. juni Fonden og 13,29 mio. kr.  fra Aage V. Jensens Naturfond.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) glæder sig over udsigten til portalen, for der venter kæmpe oplevelser i den danske natur, hvis man ved, hvor man skal kigge, lyder det.

- Vi gør det også muligt at bidrage med observationer af arter rundt om i landet. Jeg har selv fisket og gået på jagt i mange år og synes, at det er en fremragende idé, at man som almindelig dansker kan forbedre andres naturoplevelser ved at fortælle om sine egne, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.