Tilsynet: OK at lade halforpagter drive cateringvirksomhed
SØNDERBORG: Udfordringer med at finde en forpagter, der kan få det til at løbe rundt at drive cafeteria i Humlehøj-Hallerne, fik i foråret Sønderborg Kommune til at spørge Ankestyrelsen, om det vil være ok at lade forpagteren drive cateringvirksomhed fra de kommunalt ejede lokaler.
Og det har det komunale tilsyn under Ankestyrelsen ikke noget at indvende imod - så længe forpagteren betaler markedslejen på området.
I en udtalelse bliver det samtidig understreget, at hvis en nuværende forpagter, der alene driver cafeteriaet, ønsker at udvide med catering, må kommunen vurdere, om det giver anledning til at justere prisen.
Spørgsmålet er reguleret af kommunalfuldmagtsreglerne, da der ikke findes skreven lovgivning på området.
Og i sit svar uddyber tilsynet spørgsmålet om at ramme markedslejen: Hvis bortforpagtning sker til en lavere pris, vil der være tale om ulovlig støtte til en privat erhvervsdrivende. Hvis bortforpagtning sker til en højere pris, vil kommunen opnå en uretmæssig fortjeneste.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.