Randers: Der er en god forklaring på IT-bøvl
RANDERS: Oplysninger om en borgers løsladelsesdato, klager over konkrete skolelærere og personalesager internt i forvaltningen. Det er ikke småting fra Randers Kommunes interne post, Anders Lorensen har modtaget igennem årene fra Randers Kommune, fordi han har en mail-adresse, der fanger alle mails sendt til @anders.dk, og at en simpel tastefejl derfor kan sende særligt følsomme oplysninger i hans retning.
Det er blandt andet sket, når en medarbejder i Randers Kommune har villet scanne eller printe et dokument og ved oversendelsen er kommet til at taste [email protected] i stedet for [email protected]. Og i både 2009 og 2014 har Anders Lorensen henvendt sig til Randers Kommune og gjort opmærksom på problemerne – men uden at de interne mails er stoppet med at slå ned i hans mailbox af den grund.
Og at der ikke er sket noget, er der en god forklaring på, siger kommunikationschef i Randers Kommune, Karen Balling Radmer til Randers Amtsavis. Arbejdsmarkedsafdelingen nemlig er ikke besat med IT-kyndige folk, 'så derfor var der ingen, der kunne se, hvor alvorligt problemet var. Derfor er beskeden aldrig nået frem til vores IT-chef, Bent Højlund.'
Men efter at også kommunens IT-kyndige medarbejdere torsdag blev opmærksomme på problemet, er der fundet en løsning. I hvert fald hvad angår de interne Randers-mails:
- Vi har blokeret for alle udgående mails, der bliver sendt fra kommunen til en adresse, der ender med anders.dk, så Anders Lorensen vil ikke længere blive belemret med kommunens interne kommunikation. Skulle vi en dag få brug for at skrive til Anders Lorensen, er der selvfølgelig et problem. Men vores interne mails vil fremover ikke nå frem til indboksen i Holbæk. Dermed er problemet dog ikke løst 100 pct. Men fra kommunens side kan vi ikke gøre noget, hvis udefrakommende mails bliver fejladresseret, så dem vil Anders Lorensen givetvis ikke slippe for, fortæller IT-chef Bent Højlund til Randers Amtsavis.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.