Næstved ændrer indkøbskurs
NÆSTVED: Efter at et byggefirma har budt på opgaver langt under den pris, andre virksomheder har kunnet byde, er byggefirmaet nu gået konkurs. Og det har fået politikerne i byrådet i Næstved til at ændre indkøbskurs.
- Personalet på de enkelte institutioner får frihed til selv at finde den billigeste lokale håndværker ved mindre opgaver. Mellem 30.000 og 50.000 kr. sender vi opgaverne i såkaldt dynamisk udbud, hvor lokale firmaer får mulighed for at byde ind, siger borgmester Carsten Rasmussen (S).
Den nye kurs kommer efter kras kritik fra lokale håndværksmestre, der følte sig forbigået af byggefirmaet Dahl med hovedsæde i Rødovre, som ved tilbudsgivningen fik eneret på opgaver under 50.000 kr. Firmaet gik i sidste uge konkurs efter et underskud på 23 mio. kr.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.