dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

En fejl er ikke forskelsbehandling. Det er bare en fejl

Breve skal som udgangspunkt sendes til begge forældre
2. AUG 2018 12.27

Som udgangspunkt skal breve fra offentlige myndigheder sendes til begge forældre, hvis de begge har forældremyndigheden. Men hvis den ene forælder ikke modtager et brev angående et fælles barn, fordi der er sket en fejl, så er der ikke tale om forskelsbehandling i lovmæssig forstand.

Det måtte en mand sande, da han klagede til Ligebehandlingsnævnet over, at et hospital kun havde sendt en kopi af en indkaldelse af hans søn. Han mente, at der var tale om diskrimination af mænd i forhold til kvinder.

Det var nemlig ikke med vilje, at hospitalet ikke sendte en kopi af brevet til begge forældre, sådan som loven foreskriver, når der er tale om børn under 15 år. Det, som var sket, var, at sekretærerne på hospitalet ikke var blevet orienteret om, at de, når til indkalder børn under 15 år til behandling, skal bruge en såkaldt pop-up dialog, som sikrer at brevet sendes til begge forældre.

I det konkrete tilfælde fik sekretærerne mundtligt oplyst patientens mors cpr.nr., som de skrev ind i systemet, og de brugte dermed ikke pop-up dialogen. Såfremt pop-up dialogen havde været brugt, havde begge forældre modtaget kopi af indkaldelsesbrevet.

Hospitalet har oplyst over for Ligebehandlingsnævnet, at fejlen er rettet, og at sekretærerne fremover skal bruge pop-up dialogen, så de forældre, som er registreret til at have forældremyndigheden i folkeregistreret, vil modtage indkaldelsesbrevet.

Og det er altså nok for Ligebehandlingsnævnet, som har besluttet ikke at give manden medhold. For IT-systemet er jo sat op til at indkalde begge forældre. Der var dermed tale om en fejl og ikke om diskrimination.

 

Se afgørelsen.

 

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.