Spejl: Sprogskole melder kommunen til politiet
NÆSTVED: Først beskyldte Næstved Kommune Næstved Sprog- og Integrationscenter (NSI) for at have svindlet med både eksamener og fakturaer til en værdi af 6,5 mio. kroner. Det endte med en stævning og et sagsanlæg, der ikke er afgjort endnu.
NSI har i mange år stået for danskundervisningen af flygtninge og indvandrere i kommunen - heriblandt fra asyllejren i kommunen. Men ifølge Næstved har kursisterne har ikke modtaget den undervisning, der var aftalt. Beskyldningen om, at der ydermere er fusket med eksaminer bunder i en rapport fra revisionsfirmaet BDO.
Her konkluderer man blandt andet, at flere kursister har bestået danskprøver, selv om de hverken kan alfabetet eller er i stand til at skrive i den korrekte retning. Halvdelen af re-testede kursister kunne ikke bestå prøven, selv om den var to niveauer under det niveau, de bestod på sprogskolen.
Men nu vender sagen sig så på hovedet, for nu har sprogskolen politianmeldt Næstved Kommune for på uretmæssig vis at have tilbageført feriepenge, pensionsbidrag og andre bidrag fra NSI-medarbejderes konti til kommunens konto, fordi kommunen mener at have penge tilgode i en anden sag - også til 6,5 mio. kroner, skriver Sjællandske.
Og dermed er det op til politiet at finde ud af, hvad der i virkeligheden er op og ned i den sag. Politiet bekræfter overfor Sjællandske anmeldelsen, men har ikke yderligere kommentarer.
NSI-direktør Carsten Madsen afviser anklagerne fra Næstved Kommune og stiller spørgsmål ved validiteten af BDOs test. Formand for sprogskolen Birgit Lund Terp håber stadig, at man kan finde et forlig.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.