dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Det skandaleramte prestigeprojekt Amager Bakke

Amager Bakke er tegnet af Bjarke Ingels og evigt synligt i København. Men projektet er omgærdet af skandaler

KØBENHAVN: Amager Bakke er forbrændingsanlæg for store dele af det østlige Sjælland og et prestigeprojekt. Men anlægget har været dyrt og har i flere år været i politikeres og pressens søgelys.

Læs her mere om Amager Bakke og de problemer, det er løbet ind i.

* Amager Bakke er ejet af Amager Ressource Center, et affaldshåndteringsselskab, der er ejet af kommunerne København, Frederiksberg, Dragør, Hvidovre og Tårnby.

* Amager Bakke er tegnet af stjernearkitekten Bjarke Ingels, er 90 meter højt og vil efter planen få en skibakke på toppen. Byggeriet blev påbegyndt i 2013.

* Projektet kostede fire mia. kr.. Men allerede før projektet stod færdigt, kom det frem, at økonomien ikke hang sammen. Allerede i 2012 havde eksperter advaret om økonomien i projektet.

* Der var slet ikke affald nok til at gøre Amager Bakke rentabelt, og projektet stod over for et tab på 1,9 mia. kr.

* I 2016 indgik borgmestrene bag Amager Ressource Center en aftale, der skulle redde økonomien. Den gik ud på at sende mere affald til centret. Både fra Vestforbrænding, men også ved at importere affald fra udlandet.

* I 2017 forlod direktøren for Amager Ressource Center Ulla Röttger sin post på grund af de økonomiske problemer og en eksplosion på anlægget.

* I starten af 2018 kommer det frem, at redningsplanen er faldet fra hinanden, da kommunerne omkring Vestforbrænding ikke vil afgive deres affald. Samtidig vil EU ikke tillade skraldeimporten.

* En ny plan er, at Amager Ressource Center nu skal stå for at opsamle skrald på og investere i 100 skraldebiler.

* Samtidig fortæller kommunen.dk, at Amager Ressource Center har brudt reglerne for udbud, og at selskabet har brugt 2,4 mio. kr. på rejser og middag til ledelsen.

Kilder: Finans.dk, Ingeniøren, ARC.dk, kommunen.dk


Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.