100 af de bedste kommunale klimaløsninger udpeget
100 af de bedste klimaløsninger fra 80 danske kommuner er repræsenteret i publikationen Klima100, der udkommer i dag. Klima100 er finansieret af Realdania og udarbejdet af Sustainia.
Klimaprojekterne fordeler sig på 12 kategorier, som blandt andet tæller Vedvarende Energi og Klimasikrede Byrum. Her kan eksempelvis læses om, hvordan Langeland Kommune eksporterer lokal grøn energi, og hvordan Skanderborg Kommune har anlagt en permavej, der opsamler og opbevarer regnvand. I Klima100 bliver projekterne også beskrevet ud fra deres bidrag til FN’s verdensmål.
Klima100-publikationen har til formål at hylde og synliggøre de mange grønne ideer og løsninger, som allerede er realiseret i kommunerne – og inspirere til endnu flere. Derudover viser Klima100, hvilke områder der optager kommunerne mest i deres klimaarbejde. Af de flere end 160 kommunale projekter, der søgte optagelse i Klima100, havde flest fokus på klimatilpasning, herunder hvordan man tilpasser kyster, boligområder og byrum til klimaforandringerne.
Derudover viser Klima100, at flere kommuner sætter ambitiøse mål for opnåelse af CO2-neutralitet. Med hver deres tilgang og ud fra varierende rammer har Ærø, København, Sønderborg og Aarhus eksempelvis målsætninger om at opnå CO2-neutralitet i årene mellem 2025 og 2030.
Klima100 lanceres den 23. maj under Nordic Clean Energy Week. Samme dag kan den downloades gratis via realdania.dk/klima100
Klima100-projekterne fordeler sig på 12 kategorier: Ansvarlig Indkøb og Byggeri, Grøn Adfærd og Oplysning, Vedvarende Energi, Grøn Arealanvendelse og Rekreativitet, Klimasikrede Byrum, Energieffektivisering og Teknologi, Klimaplaner, Stormflodsbeskyttelse, Klimatilpasning ved Åer, Vandløb og Søer, Mobilitet, Social Indsats og Fællesskaber og Cirkulær Økonomi.
I alt 162 løsninger fra 81 kommuner var indstillet til Klima100-kampagnen. Sustainia har stået for at vurdere og udvælge de 100 projekter til Klima100 med input fra CONCITO og et ekspertpanel med repræsentanter fra blandt andet DTU, Climate-KIC og Nationalt Center for Miljø og Energi.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.