København i digitalt kursus-samarbejde med Google
KØBENHAVN: Med Det Digitale Læringshus på Nørrebro i København, som netop er indviet, vil Google sammen med Københavns Kommune gennem gratis, digitale kurser løfte virksomheder og borgeres digitale kompetencer og hjælpe ledige akademikere i job.
Læringshuset er en af de bærende indsatser i Teknologipagten, som regeringen annoncerede i slutningen af april. Gennem digital træning, kurser, workshops og 1:1 vejledning til privatpersoner og mindre firmaer er målet at få flere danskere med på den digitale vogn og hjælpe selvstændige forretningsdrivende til større vækst.
Udover at udbyde kursusforløb målrettet små og mellemstore virksomheder vil Læringshuset inden udgangen af 2018 opkvalificere 600 af de cirka 6.000 ledige akademikere i København gennem et særligt forløb kaldet Digital Koordinator, hvor de lærer konkrete redskaber til digital forretningsudvikling og markedsføring.
Erfaringerne fra de første pilotprojekter med Digital Koordinator viser, at fire uger efter endt forløb er otte ud af 10 i enten ordinær beskæftigelse, virksomhedspraktik eller løntilskud. Og efter fem måneder er to ud af tre i job.
Der vil dagligt blive udbudt to kurser i Det Digitale Læringshus, og forventningerne for det første år er, at 10.000 kursister vil deltage i de gratis kurser.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.