dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Vandkulturhus i Næstved ude i tredje forsøg

Rammen om projektet skal ikke nødvendigvis være OPP igen

NÆSTVED: Efter to tidligere mislykkedes udbudsrunder er projekt vandkulturhus i Næstved indtil videre aldrig kommet i nærheden af at finde den nødvendige private investor. Nu sættes endnu et forsøg på at nå frem til en realisering af projektet igang, skriver netavisen Næstved.nu.

Vandkulturhuset er, med et budget på 12-15 mio. kr. og en lejeaftale på mindst 25 år, baseret på en partnerskabs-model, hvor en privat investor betaler, opfører, og driver vandkulturhuset, og kommunen binder sig til en årlig leje. Og det er altså denne private investor, det har vist sig at være svær at finde.

Første udbud havde frist december 2016. Andet udbud havde frist maj 2017. På grund af få og for mangelfulde tilbud blev det besluttet at annullere udbuddet. Kommunens rådgivere har i begge tilfælde vurderet, at tilbuddene ikke levede op til de grundlæggende krav i udbudsmaterialet, og at det derfor vil være for risikabelt at indgå i projektet.  

Af Kultur- og Demokratiudvalgets mødereferater fremgår det, at der nu skal fokuseres kortlægning af, hvordan vandkulturhuset kan finansieres og drives - skal det fortsat udbydes som OPP eller skal det finansieres, bygges og drives på anden vis? Samtidig skal der arbejdes med nyt udbudsmateriale - og en afklaring af fremtiden for eksisterende svømmehaller - i hvilket omfang skal de renoveres, rives ned eller bruges til andet formål? 

Det tredje forsøg på at få vandkulturhuset realiseret starter med med et informationsmøde i for brugere m.fl. som tidligere har været inddraget. Hvis det hele går efter planen, skal et nyt udbud af vandkulturhuset kunne sendes ud i udgangen af 2018.

I anlægsbudgettet er der fra budget 2017 blevet overført 4,5 mio. kr., i budget 2018 er der afsat 17,7 mio. kr. og 26 mio. kr. i budget 2019.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.