Enlige med børn er underrepræsenteret i byrådene
Enlige med børn er svært underrepræsenteret blandt de kandidater, der blev valgt til kommunalbestyrelserne i november 2017 i forhold til gennemsnittet i befolkningen. Omvendt var folk, der lever i parforhold med børn, overrepræsenteret i kommunalbestyrelserne i sammenligning med den øvrige befolkning.
Meget peger for øvrigt på, at borgerne er ret godt tilfredse med de kommunalpolitikere, som de vælger. Ved kommunalvalget i november 2017 blev op mod to tredjedele af de gamle politikere genvalgt. For partierne Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten samt for kandidater uden for partierne lå genvælgelsesprocenten mellem 63 og 67 pct. For De Radikale, De Konservative, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Slesvigsk Parti lå den mellem 46 og 51 pct.
I alt var der for tre ud af fem eller 61 pct. af de valgte i 2017 tale om et genvalg. 27 pct. af de valgte havde ikke været opstillet ved det forrige kommunalvalg, mens 12 pct. havde været opstillet, men var ikke blevet valgt forrige gang. Af de ikke-valgte i 2017 var 6 pct. blevet valgt ved kommunalvalget i 2013, 31 pct. havde været opstillet, men var heller ikke blevet valgt i 2013 og 63 pct. havde ikke været opstillet til kommunalvalget i 2013.
På engelsk
Internationalisering af de videregående uddannelser er godt i gang. Næsten halvdelen (43 pct.) af de lange videregående uddannelser foregår nu på engelsk. Langt de øvrige uddannelser foregår fortsat hovedsaligt på dansk.
Af de 64.700 igangværende kandidatstuderende i 2017 er 27.700 indskrevet på en uddannelse, hvor undervisningen foregår på engelsk. Dette svarer til 43 pct. På de korte videregående uddannelser er det 16 pct. af de studerende, der læser uddannelsen med engelsk som undervisningssprog, hvor det på bacheloruddannelserne og de mellemlange videregående uddannelser er hhv. 8 og 7 pct. af de studerende.
Ser man på kandidatstuderende på landets otte universiteter, er der 62.900 studerende, hvoraf 27.700 er indskrevet på en kandidatuddannelse, hvor undervisningen foregår på engelsk. Af de 27.700 studerende havde 15.800 dansk statsborgerskab, hvilket svarer til 57 pct. Derudover er 18 pct. EU-statsborgere, der er kommet til Danmark for at studere og 5 pct. er EU-statsborgere med andet opholdsgrundlag.
Udover danske statsborgere er 1.200 studerende med tysk statsborgerskab den største gruppe blandt studerende med engelsk som undervisningssprog. Derefter følger Italien, Norge, Spanien og Grækenland med omkring 400-600 studerende. Studerende med statsborgerskab fra disse fem lande udgør 12 pct. af alle studerende med engelsk som undervisningssprog.
I januar 2018 oplevede Danmark et lille dyk i overskuddet på Betalingsbalancens løbende poster på 4,8 mia. kr. i forhold til december 2017, hvor overskuddet var på 14,2 mia. kr. Faldet skyldes især en stigning i importen af varer som følge af køb af skibe og fly.
Ellers ligger vi lunt i svinget, hvad angår betalingsbalanceoverskuddet. Det foreløbige overskud for 2017 ligger på 164,1 mia. kr., hvilket er 12,8 mia. kr. bedre end i 2016.
For tiden rasler USA med handelskrigsvåbenet, hvilket godt kan bekymre en og anden økonom i Danmark, da Danmark almindeligvis har et stort overskud på samhandlen med USA. I 2017 var overskuddet på betalingsbalancens løbende poster over for USA 75 mia. kr., bl.a. som følge af varer, der ikke krydser den danske grænse. Varer, som ikke krydser den danske grænse, består dels af varer solgt i udlandet efter forarbejdning i udlandet, dels af avancen på varer, der købes og videresælges uden for Danmark.
Eksport af varer til USA udgjorde 83 mia. kr. i 2017, hvorimod import af varer fra USA udgjorde 20 mia. kr. Af varer, der krydser den danske grænse, består næsten halvdelen af eksporten til USA af kemikalier og kemiske produkter, som bl.a. dækker over lægemidler. Tjenesteeksporten til USA udgjorde i 2017 41 mia. kr., heraf hovedparten søtransporttjenester. Det er ligeledes søtransport, der dominerer importen, som i 2017 var på 41 mia. kr.
Danske job i udlandet
Dansk økonomis afhængighed af udlandet ses også af, at dansk industri vokser både ude og hjemme. Især er væksten i antal ansatte i dansk-ejede industrivirksomheder i udlandet stigende.
Antallet af ansatte i danske selskaber i udlandet steg med 34.000 til 1.382.000 i 2016. Det kan sammenholdes med, at der samme år var 1.773.000 ansatte i de private byerhverv i Danmark. Især datterselskaber i udlandet inden for handel og transport mv. vækstede. Her steg antallet af ansatte med flere end 30.000 til i alt 398.ooo ansatte. Det var hovedsageligt transport, der trak læsset med en stigning på 23.000 eller næsten en fjerdedel til 123.000. Det betyder, at der nu er flere ansatte inden for transport i dansk-ejede selskaber i udlandet end i Danmark.
I 2016 steg antallet af ansatte i dansk-ejede datterselskaber i udlandet inden for industri mv. med 6.000 til i alt 385.000, mens 5.500 flere industriansatte i Danmark betød, at industribeskæftigelsen herhjemme steg til i alt 309.000. Dermed fortsætter dansk industri med at vokse primært i udlandet. Fra 2010-2016 steg antallet af industriansatte i udlandet således med næsten 70.000, mens industribeskæftigelsen i Danmark samlet faldt med 3.000. Samlet set var Storbritannien det land med flest ansatte i danske selskaber i udlandet.
Afmatningen i huspriserne er begyndt at få afsmittende effekt på den samlede inflation.
Det samlede forbrugerprisindeks steg 0,6 pct. i februar 2018 i forhold til samme måned i 2017.
Hovedgruppen bolig trak betragteligt mindre op i årsstigningen. Også fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer trak mindre op i årsstigningen. Her var det specielt fødevarer, der trak mindre op i årsstigningen.
Flere i job
Lønmodtagerbeskæftigelsen drøner derudaf i Hovedstaden, og er nu på et højere niveau end før den økonomiske krise brød ud i 2008. Beskæftigelsesfremgangen er dog i visse yderområder gået borgernes næser forbi.
Antallet af lønmodtagere steg med 13.300 fra 3. kvartal til 4. kvartal 2017 og er nu næsten oppe på samme niveau som i 2. kvartal 2008, hvor niveauet var højest. Den geografiske udvikling siden 2008 har dog været forskellig mellem landsdelene. Således var antallet af lønmodtagere i 4. kvartal 2017 højere i landsdelene Byen København, Københavns omegn, Østjylland og Østsjælland, men lavere i de øvrige landsdele end i 2. kvartal 2008.
Den største stigning mellem 2. kvartal 2008 og 4. kvartal 2017 var i Byen København og Københavns omegn, hvor der var hhv. 10 pct. og 7 pct. flere lønmodtagere. Modsat var det største fald i antallet af lønmodtagere på Bornholm og i Vest- og Sydsjælland, hvor der hhv. var 9 pct. og 8 pct. færre lønmodtagere.
Beskæftigelsesfremgangen sker helt generelt inden for den private sektor.
Såvel beskæftigelse som antal præsterede arbejdstimer og lønmodtagernes lønsum steg samlet set i 4. kvartal 2017 i forhold til kvartalet før. Stigningen var på alle tre parametre større i virksomheder og organisationer, der domineres af private virksomheder, end i offentlig forvaltning og service. I virksomheder og organisationer steg beskæftigelsen med 12.700 personer, svarende til en stigning på 0,6 pct., mens antal præsterede timer steg med 0,8 pct. og lønsummen steg med 2,7 pct. I offentlig forvaltning og service steg beskæftigelsen med 0,2 pct., svarende til en stigning på 1.700 personer. Antallet af præsterede timer faldt med 0,1 pct. og lønsummen steg med 0,6 pct.
Unge uden arbejde
På tærsklen til en storkonflikt på det offentlige område, kan man konstatere, at beskæftigelsen i den offentlige sektor i 4. kvartal 2017 gik en smule frem. Den største stigning var i staten, hvor beskæftigelsen steg med 800, svarende til 0,4 pct. Tilsvarende steg beskæftigelsen i både kommunerne og regionerne med 0,1 pct. eller henholdsvis 600 og 100.
Fra 3. til 4. kvartal 2017 steg beskæftigelsen inden for de to største velfærdsområder, som er hhv. social beskyttelse og sundhedsvæsen. For social beskyttelse var beskæftigelsesstigningen på 400 eller 0,2 pct., mens sundhedsvæsen steg med 500 eller 0,3 pct. Til gengæld faldt beskæftigelsen med 300 eller 0,2 pct. inden for undervisningsområdet, som er det tredjestørste velfærdsområde.
Det forhold at være arbejdsløs i ens ungdom, har en tendens til at følge personen langt op i voksenlivet.
Unge, som hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse i november 2008, halter markant efter de øvrige unge på arbejdsmarkedet mange år senere. Blandt unge mellem 16 og 24 år, som i 2008 hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse, var 46,6 pct. i arbejde i november 2016. Til sammenligning var 76,1 pct. i beskæftigelse i 2016 blandt de unge, som enten var under uddannelse eller i beskæftigelse i 2008. Andelen af unge som ikke er i beskæftigelse og uddannelse betegnes som NEET-indikatoren efter den internationalt anvendte forkortelse af 'Not in Employment, Education or Training'.
Ud over at de unge i NEET-gruppen i alderen 16-24 år i 2008 havde en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet i 2016 end de øvrige unge, modtog markant flere kontanthjælp eller førtidspension i november 2016. For unge, som i 2008 var i NEET-gruppen, modtog 11 pct. kontanthjælp eller integrationsydelse og 13 pct. modtog førtidspension eller var i ressourceforløb i 2016. Blandt de unge, som ikke var i NEET-gruppen i 2008, modtog 2 pct. kontanthjælp eller integrationsydelse og 1 pct. modtog førtidspension eller var i ressourceforløb i 2016. Andelen, der var i gang med en uddannelse, for de to grupper var på nogenlunde samme niveau i 2016.
Forsk og udvikl
I Danmark skal vi leve af vores viden og innovationskraft. Det måles bl.a. ved at se på erhvervslivets udgifter til forskning og udvikling.
Erhvervslivets udgifter til forskning og udvikling (FoU) steg fra 2015 til 2016 med 3,4 mia. kr. fra 39,5 mia. kr. til 42,9 mia. kr. Stigningen er den største siden 2010. Samlet set er niveauet for FoU-udgifterne i 2016 15 pct. højere end i 2010. Stigningen fra 2014 til 2015 var med 2,4 mia. kr. periodens hidtil største. Fra 2010 til 2014 var udgiftsniveauet næsten uændret målt i faste priser.
18 pct. af de danske virksomheder oplyser, at de udfører FoU, og 13 pct. angiver, at de har en FoU-afdeling. 4 pct. af virksomhederne har søgt patenter, og 1 pct. har købt patenter.
De ti største virksomheder målt på FoU-aktivitet står for 46 pct. af væksten i de danske udgifter til FoU, hvilket skyldes at koncentrationen af FoU-aktiviteter er høj. Væksten i udgifter til FoU-udgifter for disse virksomheder har været 9 pct. fra 2015 til 2016, hvilket er den samme som for alle virksomheder under ét.
Digital førerposition
Danmark er i en førerposition, når talen falder på digitalisering af samfundet.
I 2017 anvendte 55 pct. af befolkningen cloud computing til lagring af filer, hvilket er 13 procentpoint flere end i 2014. Tilsvarende havde halvdelen af virksomheder med mindst ti ansatte anvendt én eller flere cloud computing services, og stigningen i procentpoint siden 2014 lå på samme niveau som i befolkningen. Cloud computing services er ordninger, hvor virksomheder og privatpersoner har adgang til it-ressourcer via internettet.
Andelen af befolkningen i Danmark, der brugte cloud computing, er næsthøjest i EU i 2017, kun overgået af Sverige, hvor 57 pct. befolkningen benyttede cloud computing. Island var med 59 pct. dog det land i statistikken med den største andel. Ser man alene på ældre mellem 65-74 år, var Danmark på førstepladsen med en andel på 34 pct. og langt over EU-gennemsnittet på 10 pct. i samme aldersklasse. Andelen af 65-74-årige i Danmark, der brugte cloud computing, blev fordoblet fra 2014 til 2017.
Hovedstadsområdet er også den lokalitet, der har den højeste andel af cloud computing, hvilket givetvis kan henføres til den fysiske internetdækning. Region Hovedstaden havde den højeste andel på 57 pct. af virksomheder med mindst ti ansatte, der anvendte cloud computing services. Til sammenligning anvendte 43 pct. af virksomhederne i Nordjylland cloud computing services. Omkring halvdelen af virksomhederne i de øvrige tre regioner anvendte denne teknologi.
Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.