Udelukket italiensk byggefirma får alligevel fod indenfor
Det italienske byggefirma Condotte, der røg ud af konsortiet, der skal bygge en ny Storstrømsbro, er ikke helt ude alligevel, oplyser Vejdirektoratet. Condotte er stadig med i det italienske joint venture 'Storstrøm Bridge Joint Venture' (SBJV) - men kun med en ejerandel på 0,01 pct.
Den konstruktion er valgt, fordi Condotte har ansøgt de italienske myndigheder om en rekonstruktion af selskabet. Condotte var involveret i en korruptionssag og var efter en truende konkurs i første omgang ikke i stand til at underskrive kontrakt.
- Med underskrifter af totalentreprisen på Storstrømsbroen er aftalen nu formelt på plads mellem Vejdirektoratet og SBJV. Condotte er uden bestemmende indflydelse i konsortiet, og det er aftalt med parterne, at selskabets ejerandel kun kan ændres efter aftale med bygherre, hvilket vil sige os, siger Erik Stoklund Larsen, der er projektdirektør i Vejdirektoratet.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.