dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Helsingør sender stadion i nyt udbud og melder læk til politiet
Foto: Illustration: NOVA 5 | ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER

Helsingør sender stadion i nyt udbud og melder læk til politiet

Ny kontrakt om nyt stadion skal indgås efter markedsdialog. Politiet har fået liste over politikere og embedsmænd, der kan have lækket oplysninger fra budrunden
27. FEB 2018 9.42

HELSINGØR: Et flertal i Helsingør Kommunes byråd har efter licitationsresultatet på nyt stadion besluttet at annullere det nuværende udbud og efterfølgende gå i dialog med markedet, oplyser komunen.

Modellen er valgt efter læk af fortrolige oplysninger fra den lukkede del af økonomiudvalget og byrådets dagsorden.

I sidste uge kom det nemlig frem, at et helt nyt stadion, som skal bruges af superligaklubben FC Helsingør, så ud til at blive markant dyrere end budgetteret. Det billigste bud fra fem deltagende entreprenører og korsortier var 22 mio. kr. dyrere end de 57,6 mio. kr., som partierne bag projektet havde aftalt.

Den nye model indebærer et nyt udbud, men før det sker, vil Helsingør Kommune indlede en dialogproces, hvor der sammen med interesserede entreprenører findes forskellige muligheder for optimeringer, som kan have en betydning for prisen. Målet er at komme betydeligt tættere på den oprindelige budgetramme på 57,6 mio. kr.  

Alt efter hvordan processen forløber, vil det forventeligt forlænge tidsplanen med fire til seks måneder. Usikkerheden knytter sig især til, at byggeperioden nu vil komme til at strække sig hen over en vinterperiode.  

De oprindeligt indkomne licitationsbud lå mellem 80,3 mio. og 94,5 mio. kr.

Ifølge Frederiksborg Amts Avis tog kommunaldirektør Stine Johansen i samråd med borgmester Benedikte Kiær (K) skridtet at melde lækagen til politiet. Som et bilag til anmeldelsen er vedhæftet en udskrift fra kommunens elektroniske dagsordensystem, der viser, hvilke personer som har haft adgang til sagen.

Det drejer sig om politikerne og en række embedsmænd. Det er nu op til politiet at vurdere, hvorvidt der skal ske en efterforskning i sagen.

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.