ODENSE: Nu er det afgjort, hvem der får lov at byde på Odense Letbanes drift og vedligehold, oplyser Odense Letbane.
Fem bydere opfyldte minimumskravene og er dermed blevet prækvalificeret til at byde på den store opgave, som det bliver at levere førerne til letbanevognene, personalet til det store vedligeholdelsescenter og til styringen af den daglig drift og vedligeholdelsen efter åbningen i slutningen af 2020.
De fem bydere er Arriva Danmark A/S, Keolis Danmark A/S, Metro Service A/S, Stockholms Spårvägar AB og Odense Lightrail Service A/S, som er et partnerskab mellem Umove A/S og Transdev Sverige AB.
Forhandlingerne med de fem bydere vil pågå frem til udgangen af 2018, hvor der forventes at blive indgået kontrakt. Undervejs vil Odense Letbane modtage flere bud inden det sidste og afgørende bud, som vil blive afgivet i slutningen af næste år.
Arriva Danmark A/S drifter og vedligeholder tog i Midt- og Vestjylland samt en række buskontrakter i Danmark. Arriva Sverige AB drifter bl.a. to letbanelinjer i Stockholm.
Keolis Danmark A/S har bl.a. vundet operatørkontrakten på letbanen i Aarhus og har derudover en række buskontrakter i Danmark. Keolis S.A. har en række letbanekontrakter rundt omkring i verden, bl.a i Bergen, Angers og Melbourne.
Metro Service A/S drifter og vedligeholder metroen i København.
Odense Lightrail Service A/S består af Umove, som har en række buskontrakter i Danmark, og Transdev Sverige AB, der drifter og vedligeholder bl.a. letbanen i Norrköping. Transdev har derudover en række letbanekontrakter rundt omkring i verden bl.a. i Dublin, Besançon og Barcelona.
Stockholms Spårvägar AB drifter og vedligeholder to letbanelinjer i Stockholm.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.