dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Bios beskylder Falck for smudskampagne

KORT NYT6. OKT 2017 6.55

SYDDANMARK: Det hollandske ambulanceselskab Bios beskylder Falck for at hyre folk til at finde negative historier om selskabets konkursramte danske afdeling. I et brev til Falck fra Bios' advokat, som Berlingske er kommet i besiddelse af, fremgår det, at Falck hyrede konsulentfirmaet Rud Pedersen, da Bios vandt ambulancetjenesten i Region Syddanmark for tre år siden.

Formålet var at finde negative oplysninger om Bios og dets direktører for at hæmme hollændernes mulighed for at komme ind på det danske marked. Firmaet satte to af deres topfolk af, som Berlingske har valgt ikke at sætte navn på, da de nu har topstillinger i andre firmaer.

'Oplysningerne, der tilsyneladende har omfattet blandt andet personlige forhold om enkeltpersoners livsførelse, er efter det oplyste anvendt til at præge regionspolitikerne i Region Syddanmark', skriver advokat Torkil Høg i brevet til Falck.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.