dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Politisk strid om hemmelig redningsplan for Postnord

Partier frygter, at landdistrikterne vil betale prisen, hvis politikerne vælger at følge anbefalinger om kun at forpligte Postnord til at levere de mindste breve til ens priser i hele landet

Regeringen er løbet ind i nye problemer i forsøget på at redde den kriseramte danske del af Postnord, skriver Finans. Mens Danmark og Sverige ligger i hårde forhandlinger om økonomien, ulmer et politisk slagsmål i forligskredsen om en ny redningsplan, der skal tage et opgør med befordringspligten.

En rapport fra konsulentvirksomheden Qvartz bestilt af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, som Finans har set, foreslår, at Postnord fremover kun skal have pligt til at levere mindre breve under 50 gram ud til ens priser i hele landet. Pakker og større breve skal i fri konkurrence, hvilket ifølge Per Nikolaj Bukh, professor på Aalborg Universitet, vil være en markant hjælp til Postnords økonomi, men med stor sandsynlighed også føre til, at pakker bliver dyrere i udkantsdanmark end i hovedstaden.

Udsigten til højere priser i landområderne får Dansk Folkeparti til at sætte hælene i.

- Som udgangspunkt er det ikke noget, vi kan støtte. Det lyder som om, at vi skal have delt landet op i forskellige dele, hvor man betaler forskellige priser for den samme ydelse. I vores lille land bør der ikke være forskel på, hvor du sender noget hen, siger transportordfører Henrik Brodersen (DF) til Finans.

Både i SF og hos Socialdemokratiet vil man også have et postvæsen, der ikke favoriserer storbyerne frem for udkanten.

Regeringens lovkatalog for det kommende folketingsår afslører, at man i november planlægger at ændre postloven. Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) oplyser, at man vil 'fremtidssikre en tilfredsstillende opfyldelse af statens befordringspligt på postområdet', men ministeren vil ikke uddybe, hvad det går ud på.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.