dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

RenoNorden A/S forudser højere priser i nye affaldsudbud

Efter konkurs i den norske del af koncernen satser den del af firmaet, der henter affald i danske kommuner, på nye ejere
28. SEP 2017 12.08

I sidste uge gik det norske skraldeselskab RenoNorden AS konkurs, mens den danske del af skraldekoncernen, der også henter affald i Sverige og Finland, fortsætter sine aktiviteter – fremover dog til en højere pris.

Når de nuværende udbud udløber, bliver det nødvendigt at skrue priserne op – omkring 15 pct., vurderer adm. direktør Jan Kreiberg Larsen over for dknyt. Han peger på stadigt stigende kompleksitet i affaldsafhentningen som grund:

- Tidligere var det jo sække-løsninger, hvor der blot skulle hentes en enkelt sæk ved hvert eneste hus. I dag skal borgerne oftre sortere i flere fraktioner, og det indebærer ofte to-kammerspande eller fire-kammerspande, hvilket betyder flere biler ud at køre på den samme strækning.

- Generelt har vi i branchen nok heller ikke været gode nok til at prissætte, reflekterer Jan Kreiberg. I nogle kommuner kan man f.eks. finde ordninger, hvor borgerne kan skrue op og ned for beholderstørrelser og tømningsfrekvens – til samme pris.

Ifølge direktøren er firmaet lige nu på jagt efter nye ejere, mens bankerne har sagt god for firmaets fortsatte drift i Danmark, der omfatter affaldstømning i 35 kommuner

RenoNorden A/S – hvilket altså er den danske afdeling – beskæftiger 750-800 ansatte, har været størst på det danske affaldstømningsmarked de seneste tre-fire år – og sidder på ca. 35 pct. af markedet for dagrenovation målt pr. husstande.


 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.