dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Antallet af uldne byggesager i Odense vokser fra 25 til 85
Foto: Silkeborg Kommune

Antallet af uldne byggesager i Odense vokser fra 25 til 85

Embedsmisbrug: I alt 85 sager skal nu undersøges, efter tre embedsmænd er mistænkt for at misbruge deres stilling i Odense Kommunes byggesagskontor

ODENSE: Bunken af mistænkelige sager i Odense Kommunes byggesagskontor vokser. Kommunen har indtil videre bortvist en medarbejder og fyret to andre, fordi de mistænkes for embedsmisbrug.

I første omgang havde kommunen mistanke til 25 sager, hvor der kunne være begået embedsmisbrug.

Men de seneste undersøgelser har afsløret endnu flere sager, der skal undersøges nærmere. I alt er 85 sager fra byggesagskontoret nu under mistanke, fortæller direktør Anne Velling fra By- og Kulturforvaltningen i en mail til DR Fyn.

Medarbejderne skulle angiveligt have behandlet byggesager i et privat firma, ejet af den ene af dem. Sagerne behandlede de så efterfølgende også selv som ansatte i kommunen.

Kommunen har indtil videre ikke fundet fejl i afgørelser i byggesager, men mistænker, at de byggesager, der er kommet fra medarbejdernes eget firma, er kommet foran i køen, når du skulle behandles i kommunen.

Den ældste af de mistænkelige sager går helt tilbage til 2007.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.