dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Nordfyn trækker stikket til langsom entrepenør

KORT NYT5. SEP 2017 14.05

NORDFYN: Efter gentagne overskridelser af fristen afbryder Nordfyns Kommune nu samarbejdet med en lokal entrepenørvirksomhed, som ellers stod i spidsen for byggemodningen af den såkaldte Fionagrund i Bogense, oplyser kommunen.

Alle tidsfrister er skredet, og selv om der er udskrevet dagbøder, kan kommunen her tre måneder senere konstatere, at opgaven endnu ikke er fuldført. Nordfyns Kommune har samtidigt noteret sig, at der ikke længere er den nødvendige bemanding på byggepladsen og har derfor ikke tillid til, at entreprenøren kan løfte opgaven. Det får altså kommunen til at trække stikket til entreprenørfirmaet.

Da kommunen udelukkende har betalt for det udførte arbejde, og da entreprenøren har stillet en garantisum for arbejdet, får det ikke økonomiske konsekvenser for kommunen. Til gengæld må det ses i øjnene, at den oprindelige tidsplan ikke længere kan overholdes. Kommunens Vej- og Parkafdeling indkalder disponibelt mandskab og maskiner til byggepladsen, så  arbejdet snarest muligt kan fortsætte.

ka
 
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.