Lolland vælger godkendelsesmodel efter svigt
LOLLAND: Fire nætter i samme ble, nødopkald, der aldrig blev besvaret og nattevagter, som aldrig kom. Det er bare tre af de sager, som Lolland Kommune over en periode på otte måneder har hørt om fra borgere, der brugte virksomheden Pleje Plus. Da kommunen til sidst trak stikket på samarbejdet med virksomheden, gik leverandøren konkurs, og kommunen stod igen og skulle overtage en lang række borgere, som ventede på personlig pleje og praktisk hjælp.
Nu tager Lolland Kommune konsekvensen af konkurser og mere end 250 klager over Pleje Plus - og kommunen ændrer derfor taktik på plejeområdet.
Derfor vil Lolland nu gå tilbage til den såkaldte godkendelsesmodel, hvor kommunen kan godkende og indgå kontrakt med enhver leverandør, der opfylder de kvalitets- og leverandørkrav, som byrådet har fastsat. Det vedtog kommunen på et ekstraordinært byrådsmøde fredag.
Dermed skal kommunens borgere vælge, om de fra 1. oktober 2017 vil bruge kommunens egne tilbud, eller om de hellere vil vælge en af de godkendte private leverandører.
Brændte naller
Med godkendelsesmodellen er kravene de samme for både private leverandører og Lolland Kommune. Det skal sikre, at ydelserne følger serviceloven, og at borgerne får den hjælp, de er visiteret til fortæller formanden for ældre- og sundhedsudvalget Marie-Louise Brehm Nielsen (løsgænger) til dknyt:
- Vi har brændt nallerne gevaldigt og modtaget over 250 klager over Pleje Plus, der gik konkurs for en måned siden. Flere af klagerne handlede om deciderede svigt og kontraktbrud, og derfor er jeg meget glad for, at vi går tilbage til godkendelsesmodellen. På den måde kan vi også sikre noget reel konkurrence på området, modsat hvad vi har oplevet med udbudsmodellen.
Lolland Kommune er forpligtet til tilbyde muligheden for frit valg af leverandør af hjemmepleje. Det frie leverandørvalg gælder kun for borgere i eget hjem og indebærer, at borgerne skal kunne vælge mellem mindst to leverandører af hjemmepleje, hvor den ene leverandør kan være Lolland Kommune.
Prisen stiger
Med godkendelsesmodellen bliver det dyrere for Lolland Kommune at drive hjemmepleje, og kommunen gør sig nu klar til en millionregning på plejeopgaverne. Timeprisen i godkendelsesmodellen ligger nemlig ca. 40 kr. højere pr. time end den aktuelle udbudspris.
Den stigning har kommunen udregnet på baggrund af, hvad det koster for kommunen at drive hjemmepleje, forklarer Marie-Louise Brehm Nielsen.
Det skyldes blandt andet en højere løn til den kommunale hjemmepleje, og at det er lettere for private virksomheder at at skabe ændringer internt i virksomheden, end det er for kommunale udbydere. Alligevel er det pengene værd siger Marie-Louise Brehm Nielsen til dknyt:
- Efter det sidste års tid kan jeg næsten ikke forestille mig andet. Det gør det blandt andet muligt for borgerne, som vælger privat hjemmepleje, rent faktisk at have et valg mellem flere leverandører - modsat, hvad der var tilfældet med udbudsmodellen, hvor der kun var to forskellige tilbud. Så det frie valg er betydeligt mere gældende med godkendelsesmodellen, siger Marie-Louise Brehm Nielsen.
Svigt og klager
Lolland Kommune har tidligere brugt godkendelsesmodellen, men valgte for et år siden at overgå til udbudsmodellen. Det skyldtes blandt andet et sparebehov i kommunen.
- Med udbudsmodellen blev vi lovet, at vi ville få samme service til færre penge. Men mange er blevet svigtet, og mange har slet ikke fået de besøg, de havde krav på, siger Marie-Louise Brehm Nielsen.
Kommunen har på baggrund af de over klagerne fra borgerne givet Pleje Plus flere advarsler. Den tredje og sidste blev givet 30. maj i år af ældre- og sundhedsudvalget. På et byrådsmøde 22. juni fik politikerne så chance for at diskutere sagen sammen, og her blev et flertal enige om, at tålmodigheden med Pleje Plus er slut.
Med sig på mødet havde byrådet en revisionsrapport fra BDO, der blandt andet viser, at det i 8 pct. af de fakturerede dagbesøg er usandsynligt, at der er ydet personlig pleje. Det samme gælder for 17 pct. af natbesøgene.
Firmaet har undersøgt, om Lolland Kommune har fået det, man har betalt for. og det tyder på, at det ikke er tilfældet på alle punkter.
Også borgere i Guldborgsund og Halsnæs kommuner bliver ramt af konkursen i Pleje Plus. Alle tre kommuner har overtaget opgaverne fra virksomheden.
Tre modeller
Kommunerne er forpligtet til at sikre et frit valg for borgerne, som har behov for praktisk hjælp eller personlig pleje. Kommunerne kan vælge mellem tre forskellige modeller:
- Godkendelsesmodellen
Med godkendelsesmodellen offentliggør kommunen prisbetingelser og kvalitetskrav, hvorefter den private leverandør retter henvendelse til kommunen om godkendelse.
Godkendes leverandøren indgår denne på lige fod med den kommunale leverandør, og borgeren kan frit vælge mellem leverandøralternativerne. - Udbudsmodellen
Med udbudsmodellen udbyder kommunen en eller flere ydelser i et distrikt eller i hele kommunen. Det gælder for eksempel praktisk hjælp til rengøring eller personlig pleje. Kommunen kan byde på opgaven på lige fod med de private leverandører. Det frie valg etableres ved, at kommunen vælger to til fem leverandører, som borgeren kan vælge imellem. Kommunen kan kun fortsætte som leverandør, hvis kommunens kontrolbud er blandt de bedste. - Udbud under godkendelsesmodellen
Udbud under godkendelsesmodellen vil sige, at efter en udbudsrunde overdrages opgaven til én leverandør, som er hovedleverandør i kontraktperioden. Den leverandør kan være kommunen selv, såfremt kommunens kontrolbud vinder. Det frie valg sikres under denne model ved, at private leverandører kan blive godkendt efter de samme pris- og kvalitetsbetingelser, der stilles til hovedleverandøren.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.