Ganske usædvanligt beder Tandlægeforeningen nu om at få mindre indflydelse, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Det sker som følge af, at tandlægekæder de seneste år har erobret stadig større markedsandele, og efter at Jyllands-Posten har forelagt foreningen, hvordan tandlægekæden Dentist.dk med 20 klinikker har indrettet sig for at kunne modtage offentlig sygesikring.
I dag er det Tandlægeforeningen, som på vegne af regionerne behandler ansøgninger om såkaldte ydernumre. Kun med et sådant i hånden kan en tandlæge modtage offentlig sygesikring – altså skattekroner – for sit arbejde.
Men kædernes indtog har gjort området så komplekst, at Tandlægeforeningen ikke ser sig i stand til både at vejlede sine medlemmer og samtidig tage stilling til, om medlemmerne er berettiget til at modtage ydernumre, fremgår det af et nyhedsbrev fra Tandlægeforeningens Klinikejerudvalg.
Jyllands-Posten har de seneste uger kunnet berette om skjulte kontrakter – mellem tandlæger og kæden Dentist.dk – der ifølge en række eksperter kan være i strid med overenskomstens krav om, at tandlægen skal være selvstændig og have den reelle bestemmende indflydelse.
At Tandlægeforeningen ønsker at slippe for myndighedsopgaven er nyt for Danske Regioner.
- Så længe nogen kan huske, har Tandlægeforeningen stået for det. Men hvis de mener, at det er blevet for komplekst, går jeg ud fra, at de bringer det op ved de forestående overenskomstforhandlinger, siger Bo Libergren (V), der er regionsrådsmedlem i Syddanmark, og som efter sommerferien skal være regionens forhandler, når der skal laves en ny overenskomst med tandlægerne.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.