dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Minister indskærper udbudsregler: Del udbud op - eller forklar hvorfor ikke

Ud af 175 gennemførte EU-udbud er 22 pct. af udbuddene opdelt i mindre kontrakter. Og 44 pct. af de kontrakter, der ikke blev delt op, havde ikke forklaret, hvorfor kontrakterne ikke var opdelt
23. JUN 2017 10.37

Offentlige myndigheder benytter muligheden i den nye udbudslov for at bryde kontrakter op i mindre aftaler af hensyn til de små- og mellemstore virksomheder. Men myndighederne glemmer ofte at forklare, hvis de vælger ikke at bryde kontrakten op.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har evalueret udbudslovens 'opdel eller forklar-princip'. Evalueringen viser positive fremskridt i form af en stigning i andelen af EU-udbud, som er opdelt i mindre aftaler. Men evalueringen viser også, at mange offentlige ordregivere ikke lever op til forpligtelsen om at forklare, hvorfor et udbud ikke er opdelt i delkontrakter. Derfor vil erhvervsministeren nu sætte ind.

- Det er vigtigt, at de mange små og mellemstore danske virksomheder også får en chance for at byde ind på de offentlige opgaver. Kommunerne og andre myndigheder er blevet bedre til at tænke mindre virksomheder ind i deres udbud, og det er jeg glad for, for det viser, at loven virker efter hensigten på det punkt, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).

- Det er dog ikke alle, der har vænnet sig til det nye lovkrav. Og næsten halvdelen forsømmer at forklare hvorfor, når de vælger ikke at opdele deres kontrakter. Det mener jeg ikke er godt nok. Derfor sender jeg nu et brev til KL, Danske Regioner og ministerierne, hvori jeg indskærper over for ordregiverne, at de skal overholde opdel eller forklar-princippet. Derudover har jeg bedt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at se nærmere på evalueringens resultater og øge informationen på området.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil nu drøfte resultaterne af evalueringen med følgegruppen knyttet til styrelsens vejledningsarbejde på udbudsområdet. Ligeledes gennemføres en informationsindsats, der skal skærpe ordregiveres forpligtelse til at opdele kontrakter eller forklare sig.

Evalueringen af opdel eller forklar-princippet baserer sig på 175 EU-udbud, som er gennemført efter opdel eller forklar-princippet trådte i kraft.

22 pct. af udbuddene er opdelt i mindre kontrakter. 44 pct. af de ikke-opdelte kontrakter havde ikke forklaret, hvorfor kontrakterne ikke var opdelt.

Læs Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens evaluering


 


 

 



Du modtager denne pressemeddelelse fra Via Ritzau, Ritzaus pressetjeneste

Jeg ønsker ikke fremover at modtage pressemeddelelser fra denne afsender
 

 
 
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.