dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Politiker fik 'kidnappet' sit partinavn af grafiker

KORT NYT2. MAJ 2017 11.42

HELSINGØR: Byrådsmedlem Anders Drachmann, som for nylig forlod De Konservative for at stifte et nyt parti under navnet Frit Demokrati, glemte at købe domænet på internettet. Det gjorde derimod en designer/grafiker, som derefter i en mail til politikeren oplyste om sit køb og tilbød en aftale om at lave hjemmesiden og forskelligt grafisk arbejde frem mod KV17, skriver Helsingør Dagblad.

'Go’ aften/morgen Anders…. Står du og mangler en designer/grafiker til dit nye projekt… så kontakt mig. Jeg har i sandhedens navn købt fritdemokrati.dk (kun for at hjælpe dig). Jeg håber så at vi kan få en snak om en ny hjemmeside og lidt grafisk arbejde til det kommende kommunevalg,' skrev grafikeren.

Politikeren var dog ikke begejstret for den 'håndsrækning', som han opfattede som afpresning. Da grafikeren ikke svarede på hans returmail, valgte han derfor at gå til Domæneklagenævnet. Nævnet gav ham retten til domænet, og ifølge Helsingør Dagblad udløste det efterfølgende en undskyldning fra grafikeren.

ak

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.