dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Sidste del af Odenses byfortætning lukket

AP Pension og Per Aarsleff A/S indgår 3-cifret millionkontrakt om bolig- og erhvervsbyggeri centralt i Odense
11. JAN 2017 10.57

ODENSE: AP Pension’s ejendomsselskab AP Ejendomme og Per Aarsleff A/S har netop underskrevet kontrakt på de tre sidste byggegrunde på Thomas B. Thriges Gade i Odense. Totalentreprisen omfatter opførelse af 28.000 kvadratmeter kombineret bolig og erhverv på en af Odenses mest centrale placeringer, som AP Pension i midten af 2016 vandt i et offentligt udbud afholdt af kommunen og Realdania. Aftalen har en værdi af 350 mio. kr.

De tre bygninger: Albani Karréen, Fisketorvs Karréen og Nørregadehuset kommer til at rumme 28.000 kvadratmeter bolig og erhverv, og de kommer til at genskabe forbindelsen mellem Overgade og Vestergade.

Projektet bliver til i tæt samarbejde med arkitekterne Arkitema Architects og rådgivningsfirmaet Midtconsult Holding A/S, og det er tanken, at projektets boliger og attraktive butikker skal være med til at fortætte bymidten. 

De tre karréer bliver fordelt på tre til syv etager, og i stueetagen etableres butikker og et fødevaremarked, samt trappeopgange til boligerne, som er placeret på de overliggende etager. Projekteringen begynder nu, mens selve byggeriet forventes påbegyndt i løbet af sommeren 2018. Byggeriet er planlagt til at være afsluttet ved udgangen af 2020.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.