dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Ny nordjysk pleje-konkurs: Intensiv Pleje

Plejeleverandøren Intensiv Pleje I/S indstiller med øjeblikkelig virkning leveringen af visiteret pleje og praktisk hjælp i Aalborg og Jammerbugt
29. SEP 2016 13.20

AALBORG / JAMMERBUGT: Det private plejefirma Intensiv pleje I/S er begæret konkurs i Nordjylland. Det er netop udmeldt til de ansatte her til morgen. Aalborg Kommunes egen leverandørenhed Hjemmepleje Aalborg tager fra i dag hånd om de borgere, som modtager hjælp til personlig pleje og som har brug for hjælp her og nu, oplyser kommunen.

- Alle vil fortsat få den hjælp til personlig pleje, som de har behov for, lyder det fra rådmand Thomas Krarup i forlængelse af morgenens meddelelse om, at Intensiv Pleje har indgivet konkursbegæring og indstiller sin aktivitet med øjeblikkelig virkning.

Borgere, som modtager hjælp til personlig pleje, er helt afhængige af den daglige hjælp til for eksempel at tage medicin. Derfor er Aalborg Kommunes første prioritet at sikre hjælpen til de borgere. Det drejer sig om i alt 56 plejekrævende borgere.

Cirka 50 borgere, som modtager hjælp til praktisk hjælp til rengøring og tøjvask er blevet orienteret om, at de skal vælge en ny leverandør, og at de ikke får leveret praktisk hjælp, før de har valgt en ny leverandør. Borgere, som ikke har valgt ny leverandør inden for en uge, bliver automatisk overflyttet til Aalborg Kommunes egen leverandørenhed Rengøringsenheden Aalborg Kommune.

Intensiv Pleje har varetaget pleje og omsorg for 22 borgere i Jammerbugt Kommune. 16 borgere modtager praktisk hjælp og seks begge dele, oplyser kommunen, der har iværksat sin beredskabsplan ved konkurs blandt leverandører på fritvalgsområdet. Det betyder, at borgere, der er visiteret til personlig pleje, fra torsdag morgen kl. 7.00 modtog den visiterede hjælp til personlig pleje af den kommunale hjemmepleje. 

De borgere, der udelukkende modtager praktisk hjælp fra Intensiv Pleje vil hurtigst muligt blive kontaktet af visitationen i Jammerbugt Kommune med henblik på en afklaring af, hvorvidt borgeren fremadrettet ønsker hjælpen leveret fra Jammerbugt Kommunes hjemmepleje eller fritvalgsleverandøren Service Nord. 

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.