Renosyd finder værdier i gammel losseplads
SKANDERBORG / ODDER: Affaldsselskabet Renosyd er ved at afprøve konceptet 'landfill mining' - at grave efter værdier i lossepladser. Konkret i deponiet i Skårup.
- Materialer, som vi i dag betragter som værdier, er i mange år blevet gravet ned i jorden, fortæller erhvervskundechef hos Renosyd Sune Dowler Nygaard.
Projektet med at opgrave fortidens affald er delvist finansieret med midler fra Miljøstyrelsen. Projektet indebærer, at Renosyd sammen med projektpartnerne fra Kingo Karlsen A/S, DGE A/S, Biorem Aps og Dansk Affaldsforening skal se, om der kan udvikles et koncept for opgravning af deponier i ind- og udland.
35 år gammel plastikpose
- Hvis vi kan skabe de teknologiske rammer, og det økonomisk er forsvarligt, så er Landfill Mining, som det kaldes, ubetinget også en miljømæssig fordel, hvor f.eks. plastik, jern og murbrokker kan blive gravet op og genanvendt. Ved de første spadestik, har jeg ved selvsyn konstateret, at en 35 år gammel plasticpose, borstset fra lidt mudder på siderne, fremstår som ny. Så jorden gemmer helt sikkert på noget, fortæller Sune Dowler Nygaard.
Ideen med at se tidligere affaldsdepoter som en slags mine, hvorfra der kan høstes gemte og glemte ressourcer, har så stort potentiale i både ind- og udland, at Silkeborg-virksomheden Kingo Karlsen A/S er gået med ind i projektet.
- Vi tror, at vores viden om genanvendelse fra nedrivning af bygninger og rensning af jord kan bidrage til at optimere de værdier, som ligger i de gamle deponier, udtaler projektleder Henrik Felding fra Kingo Karlsen A/S.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.