dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Kommuner anskaffer færre elbiler

KORT NYT8. AUG 2016 14.45

Nye tal for indkøb af elbiler i landets kommuner viser et kraftigt fald i forhold til sidste år, skriver Information. Kommuner og andre offentlige myndigheder har været en central faktor bag introduktionen af elbiler. Men her viser de seneste tal fra Dansk Elbil Alliance et styrtdyk fra 323 nyindkøbte og leasede kommunale elbiler sidste år til foreløbig 62 i år.

De detaljerede salgstal fortæller om indkøb af 100 elbiler i Odense Kommune sidste år og foreløbig nul i år, 14 nye elbiler i Albertslund sidste år og to i år, 14 i Tåstrup i 2015 og nul i år, 47 i København sidste år og indtil nu 16 i år.

EU-Kommissionen pålagde i sidste måned Danmark at reducere CO2-udledningerne fra transport, landbrug og byggeri – den såkaldte ikke-kvotesektor – med 39 pct. i 2030, målt i forhold til 2005-niveauet. Ifølge Klimarådet fordrer dette klimamål op mod én million elbiler i Danmark om knap 15 år. I dag er bestanden i dag på blot 8.210 elbiler.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.