dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Hjemmeplejere afdækker mobilsignalet ude på de små veje
Foto: Asger Ryø Borberg, Polfoto

Hjemmeplejere afdækker mobilsignalet ude på de små veje

Varde, Esbjerg, Norddjurs og Syddjurs Kommuner slår to fluer med et smæk - og overvejer også at lade renovationsbilerne være med
13. JUL 2016 10.48

Varde, Esbjerg, Norddjurs og Syddjurs Kommuner er gået sammen for at afdække styrken af de lokale mobilnetværk. Til det formål har hjemme- og sygeplejen i en periode målere med rundt på deres daglige ruter.

Typisk bliver styrken af den mobile dækning i Danmark beregnet ud fra den rækkevidde, som de dertil opstillede mobilmaster har. Det giver dog ikke altid et retvisende billede af den reelle signalstyrke, og de fire kommuner har vurderet, at der er behov for en mere præcis afdækning af mobilsignalet rundt omkring i de fire kommuner. 

Hjemme- og sygeplejen har derfor en særlig fragt med, når de kommer rundt til borgerne hen over sommeren. Med i nogle af bilerne er således en taske med mobiltelefoner, der alle er udstyret med en særlig app, som undervejs kan måle signalstyrken fra de forskellige mobile netværk (2G, 3G, 4G). 

Ved at udlevere målerne til personer, der i forvejen løser en opgave, slår man to fluer med ét smæk, og får desuden et meget komplet billede, da hjemme- og sygeplejen jo kommer rundt i alle hjørner af kommunen. 

Det er planen, at der ved årets udgang findes et klart og retvisende billede af den reelle mobildækning i de fire kommuner.  

Til formålet benyttes det svenske datafirma IQMTEL.

Indsamlingen af måledata har ingen indflydelse på hjemme- og sygeplejens daglige arbejde. Prioriteringen af, hvilke husstande der besøges, ændres således ikke. Der skal heller ikke afsættes mindre tid til den enkelte borger på grund af projektet.

Senere i forløbet er det muligt, at renovationsbilerne ligeledes bliver involveret i indsamlingen af data.
 

 

 
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.