dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

11 pleje-leverandører klarede Odenses skærpede krav

De nye krav betyder bl.a., at Odense Kommune får løbende indsigt i virksomhedernes økonomi, og at kommunen holdes skadesfri i tilfælde af konkurs
29. JUN 2016 12.24

ODENSE:  I foråret vedtog Odense Byråd - efter tre konkurser på to år - en række skærpede krav for godkendelse af private leverandører af personlig pleje og praktisk bistand. De nye vilkår skal minimere risikoen for konkurs og øge kvaliteten af pleje.

Listen over de leverandører, der er blevet forhåndsgodkendt, er i dag blevet offentliggjort. Den endelige godkendelse afventer underskrivelse af kontrakt, oplyser kommunen..
 
- De tidligere kontrakter har helt åbenlyst været for slappe. Det har været en dyr omgang for kommunen og skabt utryghed for de omkring tusind borgere, der fra den ene dag til den anden har mistet deres leverandør. Nu har vi taget de nødvendige skridt for at minimere risikoen for konkurs, selvom man selvfølgelig aldrig kan gardere sig 100 pct., siger rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen, Brian Skov Nielsen (EL).

De nye krav betyder bl.a., at Odense får løbende indsigt i virksomhedernes økonomi, og at kommunen holdes skadesfri i tilfælde af konkurs.

I alt er elleve leverandører blevet forhåndsgodkendt, herunder en ny leverandør som ikke tidligere har været i Odense.

Leverandøren Odense Hjemmeservice har valgt ikke at genansøge, ligesom virksomheden Hjælp til Hjemmet har ønsket kun at levere personlig pleje fremover. Det ønske har Odense Kommune efterkommet. 

Alle øvrige nuværende leverandører har ansøgt om godkendelse og er blevet forhåndsgodkendt. Se listen her.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.