dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Fælles regional indkøbs-strategi skal spare 1 milliard årligt

Regionerne styrker fællesindkøb med ny organisering, der fordobler bemanding på københavnsk sekretariat fra to til fire
1. JUN 2016 10.22

Regionerne har taget et skridt mod et tættere og stærkere samarbejde på indkøbsområdet. Det gælder fra indkøb af operationsudstyr til fødevarer og tjenesteydelser, oplyser Danske Regioner.

Regionernes arbejde med fællesindkøb er organiseret gennem Regionernes Fælles Indkøb, RFI, der nu styrkes og samles i Danske Regioner i et større sekretariat. Målet er flere fællesindkøb på tværs af regionerne, bedre styring af indkøb, effektiviseringer og øgede besparelser, der kan frigive midler til konkrete forbedringer af patientbehandlingen og sygehusvæsenet.

- Gennem bedre indkøb har vi de sidste år sikret besparelser på over 1,2 mia. kr. årligt, og vi har et mål om en besparelse på yderligere 1 mia. kr. årligt i 2020. Det går vi benhårdt efter at realisere med et endnu tættere og mere forpligtende samarbejde, flere fællesindkøb og en hurtigere fremdrift. Når regionerne køber effektivt ind – både hver for sig og i fællesskab – sikrer vi solide besparelser, så vi kan bruge penge på patienterne i stedet, siger Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioners Udvalg for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde.

Ny 2020-strategi
De fem regioner har i fællesskab lagt en ambitiøs plan for indkøbsområdet i 'Regionernes fælles strategi for indkøb frem mod 2020'. Med strategien ønsker regionerne at opnå en årlig besparelse på indkøb på 1 mia. kr. i 2020 sammenlignet med 2015. Strategien indebærer opfyldelse af en række konkrete mål i forhold til volumen af fællesindkøb, indkøb af tjenesteydelser, logistik, digitalisering, kategoristyring og kompetenceudvikling.

RFI-sekretariatet fordobles fra de nuværende to medarbejdere til fire, der fra efteråret får til huse i Danske Regioner i København. Det nye RFI-sekretariat forventes i fuld drift i december 2016. De konkrete fællesindkøb gennemføres af regionernes fem indkøbsafdelinger.

 

Regionernes Fælles Indkøb, RFI, blev etableret i 2014 som regionernes samarbejdsorganisation om indkøb på tværs af regionerne.
Regionerne køber årligt ind for over 40 mia. kr.
Gennem RFI arbejdes systematisk med at udvælge og gennemføre fællesindkøb inden for både varer og tjenesteydelser.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.