dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Opdateret: Optisk posesortering af affald kan fungere
Foto: Lasse Kristensen, Polfoto.

Opdateret: Optisk posesortering af affald kan fungere

Halsnæs, Frederikssund og Gribskov har sammen med Cowi undersøgt forudsætningerne for ny form for dagrenovation - men endnu er intet besluttet
8. APR 2016 10.05

FREDERIKSSUND / GRIBSKOV / HALSNÆS: Frederikssund Kommune har sammen med Halsnæs Forsyning og Gribskov Kommune undersøgt forudsætningerne for en ny type indsamlingsordning for dagrenovation. Formålet med projektet og undersøgelsen var at afdække mulighederne for at indsamle flere affaldstyper til genanvendelse direkte ved husstanden, oplyser Frederikssund.

De tre har det til fælles, at de har mange sommerhuse, som der ikke kildesorteres ved i dag. I Frederikssund Kommune er der små 7.000 sommerhuse.

I den undersøgte løsning skal borgerne sortere deres affald i farvekodede poser alt efter affaldstype. Affaldet bliver herefter forsorteret på et optisk sorteringsanlæg, som kan genkende farverne. Rent teknisk fungerer det sådan, at affaldsposerne bliver sendt ud på et transportbånd, hvor de bliver skubbet ned i den rette container, efterhånden som de kommer til de 'skubbere', der er kodet til den rigtige farve.

Konklusionen på undersøgelsen er, at optisk posesortering er et konkurrencedygtigt koncept for øget kildesortering og genanvendelse med et opland svarende til de tre kommuner.

Undersøgelsen er finansieret med tilskud fra Miljøstyrelsen, og de tekniske analyser er udført af Cowi A/S.

Opdateret kl. 12.38: Ny rubrik:
Opdateret: Optisk posesortering af affald kan fungere - den første rubrik var Optisk posesortering af affald fungerer.

I underrubrikken er nu tilføjet: '...men endnu er intet besluttet'

Kl. 12.38: Se kommentar fra udvalgsformand i Frederikssund, Tina Tving Stauning:
Posesortering er ikke politisk besluttet.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.