Færre efteruddanner sig i ledelse og pædagogik

Veluddannet personale i den offentlige sektor er vejen frem, hvis kvaliteten i den offentlige serviceproduktion skal øges. Derfor er det bekymrende at konstatere, at der er færre der tager kursus på professionshøjskolerne.

I alt har 61.500 kursister fulgt et voksen- og efteruddannelseskursus på videregående niveau på professionshøjskolerne i skoleåret 2015. Fra skoleåret 2014 til 2015 faldt det samlede antal kursister med 8.900, hvilket svarer til et fald på 13 pct. Den største nedgang er sket på diplomuddannelserne i ledelse og pædagogik, som faldt med hhv. 3.000 og 2.800 kursusforløb. Det svarer til et relativt fald på 18 pct. for diplomuddannelsen i pædagogik og 21 pct. for diplomuddannelsen i ledelse. De fagspecifikke kurser faldt med 2.300 kursusforløb.

Professionshøjskolerne udbyder primært kurser på mellemlangt videregående niveau, og de opsøges hovedsageligt af personer, der i forvejen har gennemført en uddannelse på dette eller et højere niveau. 21.600 eller 35 pct. af kursisterne har en uddannelse som pædagog eller folkeskolelærer, 12.000 eller 19 pct. har en uddannelse i syge- og sundhedspleje eller anden mellemlang videregående uddannelse. 8.300 eller 14 pct. af kursisterne har en bachelor eller lang videregående uddannelse, mens 10.300 eller 17 pct. har en erhvervsfaglig uddannelse. En nærliggende forklaring på tilbagegangen er kommunernes meget stramme økonomi, og dermed en naturlig tilbageholdelse af tilladelser til personalets adgang til videregående uddannelse.

Som bekendt vokser bilparken betydeligt i disse år – og flere vil komme til. Glædeligt er det dog at konstatere, at bilparken trods alt bliver yngre og yngre. Det er godt for både komfort og sikkerhed. Men Danmark er dog stadig langt bagefter lande vi ofte sammenligner os med. En dansk personbil er i gennemsnit næsten 16 år gammel, inden den skrottes.

Antallet af personbiler er ved årsskiftet 2015-2016 nået op på 2.391.000. For 50 år siden var der 745.000. Bestanden vil passere 2,54 mio. biler i 2020, hvis der nyregistreres 173.900 biler om året - vægtet gennemsnit for 2006 til 2015 - og den aldersbetingede afgang er som fra 2014 til 2015. Gennemsnitsalderen for personbilerne er 9,1 år. Det er næsten 0,1 år mindre end for et år siden. Middellevetiden er 15,9 år eller knap 0,1 år mindre end for et år siden.

Færre domme
Der kan konstateres et lille fald i antallet af strafferetlige domme. Der var i alt 217.100 strafferetlige domme i 2015, og heraf var de 202.300 fældende - dvs. at den tiltalte blev fundet skyldig. For domme i alt er det 4 pct. færre end i 2014 og for fældende domme 3 pct. færre. Det samlede fald skyldes især færre domme vedrørende overtrædelse af færdselsloven, men også antallet af domme for overtrædelse af straffeloven og særlovene faldt fra 2014 til 2015.

Til gengæld kan der konstateres en markant stigning i domme, der udløser samfundstjeneste. Efter at have ligget på nogenlunde samme niveau i fem år steg antallet af domme med vilkår om samfundstjeneste for overtrædelse af straffeloven med 40 pct. fra 2014 til 2015. Stigningen vedrører mange forskellige typer lovovertrædelser, men den gør sig især gældende i forhold til domme for vold mod privatperson. Med 371 flere domme med vilkår om samfundstjeneste stod denne type lovovertrædelse for ca. halvdelen af stigningen. Udviklingen i antallet af domme med vilkår om samfundstjeneste skal sandsynligvis ses i sammenhæng med en ændring af straffeloven, der trådte i kraft 1. maj 2015.

Formålet med ændringen var bl.a. at samfundstjeneste i højere grad skal bruges som et alternativ til ubetinget fængsel. Domme med vilkår om samfundstjeneste er således også steget fra at udgøre 21 pct. i 2014 af det samlede antal ubetingede frihedsstraffe og samfundstjenestedomme for overtrædelse af straffeloven til at udgøre 29 pct. i 2015. For vold mod privatperson er andelen steget fra 31 pct. til 45 pct.

It-udgifter stiger
Man ved det jo godt i forvejen. It-udgifterne i virksomhederne stiger og stiger. Nu foreligger der også statistik på området – om end det er lidt gamle oplysninger. Virksomheder med mindst ti fuldtidsansatte brugte samlet 53,6 mia. kr. på it i 2014. Dermed steg de samlede udgifter til virksomhedernes brug af it med 2,8 pct. i forhold til 2013. Den største post, udgifter til it-serviceydelser, var uændret fra 2013 til 2014 og udgjorde 52 pct. af it-udgifterne.

It-serviceydelser inkluderer bl.a. serviceaftaler, konsulentbistand, webhosting og telekommunikation. Udgifter til leje af it-udstyr var den mindste udgiftspost og udgjorde 3,5 pct. af de samlede it-udgifter. Ses der på it-udgifterne pr. medarbejder er variationerne store. De gennemsnitlige it-udgifter pr. fuldtidsansatte var 55.000 kr. pr. år. Information og kommunikation havde de største it-udgifter pr. fuldtidsansat - nemlig 130.000 kr., mens Bygge og anlæg lå lavest med 13.000 kr. pr. fuldtidsansat.

It-udgifterne stiger med størrelsen af virksomhed. I virksomheder med mindst 100 fuldtidsansatte udgjorde it-udgifterne 72.000 kr. pr. fuldtidsansat. I virksomheder med 50-99 fuldtidsansatte var udgifterne 32.000 kr., mens virksomheder med 10-49 fuldtidsansatte brugte 29.000 kr. på it pr. fuldtidsansat.

Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'