dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Vejle-unge skal nørde med kommunale data i 'hacklab'

Studerende skal i løbet af en dag forsøge at finde løsninger på kommunale udfordringer baseret på åbne data

VEJLE: Hvordan får vi borgerne til at hjælpe hinanden ved oversvømmelser? Hvordan kan data bruges til at styrke et aktivt fritidsliv i Vejle? Hvordan kan vi få flere unge til at gennemføre en uddannelse, og hvordan får vi dem til at blive i Vejle som færdiguddannede?

Det er nogle af de udfordringer, som studerende fra forskellige uddannelsesinstitutioner i Vejle skal være med til at finde løsninger på. Det sker i et såkaldt hacklab, hvor de studerende skal forsøge at finde løsninger på udfordringerne baseret på åbne data fra kommunen.

I løbet af en dag skal de kunne arbejde med åbne data under vejledning af konsulenter fra Rambøll, Denva, Deloitte, Insero og Fonden for Entreprenørskab. Hacklab’et er opstået ved et samarbejde mellem kommunen, Vejle Tekniske Gymnasium, Campus Vejle og Erhvervsakademiet Lillebælt - og bliver en del af Vejles lancering af Europas første strategi for resiliens.

Sammen med Rio og LA
Vejle Kommune har som medlem af det globale netværk 100 Resilient Cities forpligtet sig til i fællesskab at udvikle og dele nye løsninger på fremtidens store samfundsudfordringer. Vejle er her i selskab med byer over hele verden som f.eks. New York, Los Angeles, Rio de Janeiro og London.

Ugen byder f.eks. også på Climathon - en 24 timers brainstorm på nye løsninger på Vejles klimaudfordringer og Åbent FabLab – et åbent digitalt værksted, hvor man f.eks. kan lave sine egne gadgets.

 

Åbne data er data, som borgere og virksomheder kan tilgå nemt og gratis. Data kan bruges ved udvikling af applikationer, tjenester og services eller være afsæt for analyser, tendensvurderinger, forskning osv. På samme tid understøtter åbne data gennemsigtigheden i den offentlige forvaltning, så borgere og virksomheder i højere grad kan blive aktive medspillere i lokaldemokratiet.

Portalen Vejle Open Data blev åbnet for offentligheden i maj 2015. I juni samme år åbnede Open Data DK, der udspringer fra et samarbejde mellem Aalborg, Aarhus, Vejle, Odense og København kommuner samt Region Midtjylland.

Se mere på http://data.vejle.dk/

Eksempler på datasæt kan være trafikinformation, oplysninger om begivenheder i byerne, oversigter over kommunale bygninger og tilbud, tilbud i naturen, oplysninger om sundhedsverdenen, kommunernes arealer, virksomheder i kommunen m.v.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.