dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Brøndby sparer millioner på vejbelysning

KORT NYT6. JAN 2016 14.41

BRØNDBY: Når Brøndby Kommune fra den 1. januar 2016 får Eltel Networks til at vedligeholde kommunens vejbelysningsanlæg, vil det betyde en besparelse på mindst 4 mio. kr. årligt. Besparelsen bliver endnu større, når man i løbet af de kommende år udskifter gamle pærer med energirigtige LED-pærer. Indtil årsskiftet var det DONG, der ejede vejbelysningsanlægget og sørgede for vedligeholdelsen. Kommunen har nu valgt at købe de cirka 8.000 gadelamper og lave en aftale med en ny entreprenør om at vedligeholde dem, oplyser kommunen.

- Vi er rigtig glade for den nye aftale om vores vejbelysning. Udover besparelsen mindsker vi vores CO2-udledning, fordi vi løbende vil udskifte gadelampernes pærer til de mere miljøvenlige LED-pærer, fortæller Vagn Kjær-Hansen (SF), formand for Teknik og Miljøudvalget.

Efter et EU-udbud har kommunen truffet aftale med Eltel Networks A/S om at overtage driften, vedligehold og moderniseringen af vejbelysningen. Med den nye aftale reduceres udgiften per mast fra ca. 500 kr. til 80 kr. Man har desuden også indgået aftale med Jysk Energi som ny el-leverandør. Jysk Energi leverer i forvejen el til indendørs belysning i Brøndby Kommune.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.