dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Vojens station er en af de udvalgte stationer, som får et skønhedskøft. (Arkivfoto.)
Jens Christian Top/Ritzau Scanpix

Trygheden skal øges:
66 millioner kroner til forbedring af udvalgte togstationer

Det er blandt andet togstationerne i Vojens og i Esbjerg, som får del i de 66 millioner kroner, der skal være med til at øge trygheden.
28. FEB 2025 7.12

Togrejsende DSB-kunder i Esbjerg, Vojens og Nivå kan se frem til mere sikre og indbydende togstationer. Det samme gælder for de mange pendlere, der dagligt benytter stationerne i Ballerup, Malmparken og Brøndbyøster på hovedstadsområdets S-togsnet.

Det sker som følge af, at forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035 har afsat 66 millioner kroner til at forbedre stationerne, for at gøre dem tryggere og mere attraktive. 

- Vi glæder os til at komme i gang med arbejdet, så vi kan skabe tryggere og mere sammenhængende stationer. Det er en central del af vores indsats for at forbedre kundeoplevelsen og gøre rejsen med DSB endnu mere attraktiv. Vores mål er at sikre en tryg, enkel og behagelig rejse for kunderne, og det starter med stationer, der fremstår lyse, trygge og imødekommende, siger direktør hos DSB Ejendomme, Lars Gøtke.

Bedre belysning og en omgang maling

På S-togstationerne i Ballerup, Malmparken og Brøndbyøster vil forbedringerne blandt andet omfatte bedre belysning på perroner og adgangsveje, ny facademaling samt tydeligere skiltning. Arbejdet forventes afsluttet inden udgangen af 2025.

I Esbjerg, Nivå og Vojens vil opgraderingerne betyde blandt andet nye parkeringsmuligheder samt en forskønnelse af perroner og udendørsarealer.

De 66 millioner kroner stammer fra en pulje til sikrere og mere attraktive stationer, der blev afsat som en del af Infrastrukturplan 2035. Samlet set rummer puljen 350 millioner kroner, som fordeles årligt, indtil midlerne er opbrugt. DSB indstiller projekter til puljen, hvorefter forligskredsen prioriterer og godkender de initiativer, der skal igangsættes.

hss

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

https://www.dkindkob.dk/artikel/66-millioner-kroner-til-forbedring-af-udvalgte-togstationer

GDPR