Mand sigtet for at misbruge daginstitutioner til svindel
Københavns Politi har sigtet en 25-årig mand for svindel i en størrelsesorden af en halv million kroner ved at misbruge daginstitutioners navne. Manden fremstilles tirsdag i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling, oplyser Københavns Politi på X.
Der er tale om en 25-årig mand fra Montenegro, som er sigtet for at have bestilt varer hos 26 virksomheder. Varerne blev ikke betalt, men købt på kredit. I forbindelse med bestillingen har manden anvendt institutionernes EAN-numre. Det er numre, som anvendes i forbindelse med digital fakturering af offentlige institutioner.
Ifølge Københavns Politi er mange af varerne efterfølgende blevet solgt via samhandelsplatforme på internettet. Københavns Politi oplyser ikke, hvorledes den 25-årige montenegriner stiller sig til sigtelsen. Det vil han få lejlighed til at oplyse ved tirsdagens grundlovsforhør.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.