Fredensborg giver flere lov at booke telefonmøde
I mange kommuner er det muligt for borgere at booke et telefonmøde med en byggesagsbehandler eller en jobcentermedarbejder. I Fredensborg Kommune har Borgerservice i et pilotprojekt afprøvet modellen på flere områder, og det har været så vellykket, at det nu udbredes yderligere. Det oplyser kommunen.
Pilotprojektet kører pt. på seks fagområder: Folkeregister, boliganvisning, pladsanvisning, sygedagpenge, ledighedsydelse/ressourceforløbsydelse samt kontanthjælp. Siden februar er der booket tid til 1.796 telefonopkald.
Det er undervejs i projektet blevet synligt, at der er potentiale i at udbrede telefonmøder flere steder i organisationen. Det gælder særligt på de områder, hvor almindelige telefonopkald ofte ikke kan besvares, fordi kommunens medarbejdere typisk har andre borgersamtaler, er på tilsyn mv.
Smidigt og effektivt
I forvejen har det i mange år været muligt at booke en tid til personlig betjening på rådhuset, hvilket har betydet, at tidligere tiders lange køer nu hører forhistorien til. Nu skal det samme gælde telefonkøerne.
- Vi skal hele tiden prøve at gøre tingene smartere, så borgerne både får bedre service og flere valgmuligheder, samtidig med vi driver kommunen mere effektivt. Det er de nye telefonmøder et godt eksempel på, siger formanden for arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalget, Lars Søndergaard (V).
- Med denne mulighed kan flere borgere nu få klaret deres sag, mens de er hjemme eller på job. Det er der så mange gode perspektiver i, at vi nu udruller tilbuddet til flere områder i kommunen.
Borgere med digitale udfordringer kan få hjælp til tidsbestillingen ved at ringe på kommunens hovednummer.
Rent teknisk er muligheden for at booke telefonmøder leveret af virksomheden Front Desk Aps.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.