Se oversigten her:
Har din kommune penge i kontroversielle våben?

72 kommuner har eller har haft værdipapir i virksomheder, der direkte eller indirekte har forbindelse til produktion af kontroversielle våben, som bl.a. tæller atomvåben og våben med farligt hvidt fosfor.

I toppen af listen er København, Odense, Aarhus, Greve og Ringkøbing-Skjern Kommuner med de største værdimæssige investeringer.

25 kommuner, inklusiv de fem overstående, har eller har haft værdipapirer i selskabet Daikin Industries Ltd. - en japansk virksomhed, som producerer airconditionanlæg og våben til japanske militær, heriblandt bomber med hvidt fosfor. 

København, Greve og Ringkøbing-Skjern oplyser til DK Nyt, at de ikke længere har investeringer i Daikin. Aarhus og Odense oplyser, at kommunerne vil kontakte deres formueforvaltere for at undersøge sagen nærmere.

Alle fem kommuner giver udtryk for, at de ikke ønsker at have investeringer i virksomheder, der har forbindelse til kontroversielle våben.

Kræftfremkaldende sprøjtemidler

Udover investeringer i Daikin Industries har Aarhus Kommune og Greve Kommune også værdipapirer i den tyske kemi- og medicinalvirksomhed Bayer AG med en værdi på henholdsvis 734.801 kr. og 292.279 kr.

18 andre kommuner har også investeringer i virksomheden.

Bayer er sortlistet hos bl.a. Danske Bank i kategorien “hvidt fosfor våben”. Danske Bank ekskluderer ikke blot virksomheder, der producerer våben, men også virksomheder, der producerer eller sælger nøglekomponenter til våben.

I 2018 opkøbte Bayer den amerikanske kemi-virksomhed Monsanto, der ejer virksomheden P4 Productions LLC, som producerer hvidt fosfor i USA.

Monsanto er også kendt for produktion af roundup, og siden fusionen mellem de to selskaber har Bayer betalt erstatning i adskillige sager, hvor deres roundupprodukter er blevet sat i forbindelse med udviklingen af kræftsygdomme og forurening. 

I 2020 udtalte Bayer, at virksomheden ville indgå forlig i over 100.000 søgsmål relateret til roundupprodukterne. Bayer vil samlet skulle udbetale mere end 10 mia. amerikanske dollars i erstatning. Virksomheden erkendte ikke skyld i forligene.